Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Ravnhøj Hede- storslået hedelandskab ved Holme Å

Ravnhøj Hede ligger smukt i ådalen omkring Holme Å. Det bakkede landskab med hedelyng og spredte træer gemmer på mange hemmelige levesteder for nogle helt særlige dyr og planter. Her kan du være heldig at få en oplevelse ud over det sædvanlige, hvis du kan spotte den røde mariehøne-edderkop eller den gule guldblomme. Her kan du også plukke de duftende blå enebær. Måske ser du den rødryggede tornskade med sin sorte zorro-maske sidde højt til vejrs i toppen af en stikkende enebærbusk. Billund Kommune har i samarbejde med lodsejerne plejet heden med afbrænding, for at sikre heden mod tilgroning af træer og græsser.