Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

De virtuelle Skoleolympiske Lege

I løbet af foråret 2021 kan 0. - 8. klasser landet over se frem til at bevæge sig sammen, når Skole OL og Billund Kommune inviterer til De virtuelle Skole Olympiske Lege i Børnenes Hovedstad. Det hele afsluttes med et brag af en virtuel finalefest sendt direkte fra LEGO House. Det bliver Danmarks største virtuelle sportsbegivenhed for børn!

Mere end 12.000 skoleelever måtte undvære Skole OL Finalen sidste år, da corona pandemien lukkede ned for både skoler og store forsamlinger. Det må ikke ske igen! Derfor  inviterer Skole OL og Billund Kommune nu alle 0. - 8. klasser til De virtuelle Skole Olympiske Lege.

Hjælp børnene med at få faklen frem!

Med de De virtuelle Skole Olympiske Lege får lærere og skoleklasser landet over muligheden for at dyrke klassefællesskabet gennem leg og bevægelse. Eleverne har savnet hinanden, og alle trænger til at komme væk fra skærmen, op af stolen og bevæge os - sammen.

I løbet af 3 uger frem mod d. 18. juni dyster klasserne sammen som hold i en række sjove og udfordrende konkurrencer. Eleverne vil ikke møde andre klasser fysisk, men de vil gennemføre konkurrencerne på deres skole. 

I et nyt virtuelt univers kan læreren løbende indsende resultater, når klassen har gennemført en konkurrence. På denne måde opnår klassen point og badges inde i universet, som de tager med videre til den store virtuelle finale fredag den 18. juni 2021. I det virtuelle univers vil klasserne desuden kunne udfylde deres olympiske profil og følge med i, hvordan andre klasser klarer sig. Der bliver kamp til stregen!

Alle 0.-8. klasser inviteres med hele vejen til den virtuelle finale

De virtuelle Skole Olympiske Lege afsluttes med en virtuel finale, hvor skoleelever fra hele landet følger med fra klasselokalerne. Der er lagt an til en storslået finalefest, hvor den olympiske flamme bliver tændt i Børnenes Hovedstad, Billund. 

Det bliver en vaskeægte fejring af fællesskab, færdighed og fairplay, når alle Danmarks skoleelever hjælper os med at skabe en olympisk værdig finalefest med opvarmning, ekstra konkurrencer, præmieoverrækkelse og meget mere!

Præmien til vinderklasserne er en tur til Børnenes Hovedstad, Billund for hele klassen med alt betalt!

Læs mere om De virtuelle Skole Olympiske Lege på www.skoleol.dk

Følg med i De virtuelle Skole Olympiske Lege på Facebook og Instagram @skoleol #skoleol