Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

"Det er den fælles og unikke aftale omkring borgerne, der gør forskellen."

Ved at lytte til de egentlige behov og tilbyde en tilpasset løsning hjalp Janni Due Matthiasen, vejleder i Socialpsykiatrien, og hendes kollegaer en af Billund Kommunes borgere til en bedre hverdag, hvor han atter blev i stand til at tage sin medicin og modtage den nødvendige hjælp fra kommunens ansatte.

Janni Due Matthiasen er vejleder i Socialpsykiatrien i Billund Kommune. Hun blev for halvandet år siden kontaktet af en sygeplejerske fra Hjemmesygeplejen. De havde udfordringer med en borger, der afviste og smed hjemmeplejen ud af lejligheden. Borgeren nægtede at tage sin medicin, og han ville ikke have deres hjælp – hverken til den praktiske eller personlige pleje. Hjemmeplejen kom på daværende tidspunkt fire gange dagligt i lejligheden, og sygeplejersken kom den femte. Ingen af besøgene havde i lange tider været med positive udgange, tvært imod havde de meget svært ved at få borgeren i tale.

Derfor ringede sygeplejen til Janni. Hun bad Janni kigge tilfældigt forbi huset, mens sygeplejersken var på besøg. Janni skulle møde borgeren for at se, om hun kunne forstå borgerens ønsker og behov. Det lykkes Janni at få borgeren i tale. Det viste sig, at borgeren havde svært ved at møde så mange forskellige mennesker på én gang, og derfor var borgeren blevet overrumplet af de mange besøg i lejligheden. I et samarbejde imellem socialtilbud, hjemmeplejen og hjemmesygeplejen lykkedes det at finde frem til borgerens egentlige behov for hjælp og pleje. Borgeren ville gerne have et enkelt besøg hver dag, hvor der var tid til at lytte og tid til at hjælpe med at handle ind – som det eneste. Janni aflagde derfra dagligt borgeren et besøg, hvor hun også handlede ind. Hjemmeplejen aflyste alle besøg, og sygeplejen og socialtilbud var faktisk de eneste, der derfra kom i lejligheden. I kraft af den relation og det nærvær, som samarbejdet og den nye løsning omkring borgeren muliggjorde, så blev det igen muligt for borgeren at tage sin medicin og modtage hjælp til det, han havde brug for.

Janni fortæller:

”Det er den konkrete fælles, og unikke aftale omkring borgeren, der gjorde forskellen. Vi skabte en god kontakt og relation ved at lytte til borgerens egentlige behov. Evnen til at afvige og tilpasse sig borgerens unikke ønsker er det ”Sammen finder vi ud af det” handler om. Vi lykkedes hermed sammen at tilrettelægge og koordinere en god indsats i overensstemmelse med borgerens behov. Det er de essentielle professionelle færdigheder, som vi har lært vigtigheden af med projekt ”Sammen finder vi ud af det”.”