Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Derfor er vi Børnenes Hovedstad

Læs, hvad Børnenes Hovedstad er. Se eksempler på, hvordan visionen kommer til gode for borgere i hele kommunen.

Vi vil være det bedste sted i verden for børn og familier med børn, og vi vil være et videncenter for børns leg og læring. Vi tror på, at børn er mindst lige så kompetente som voksne. Derfor former vi fremtiden sammen med dem, der skal leve i den. 

Vi tror også på fællesskab. Derfor arbejder vi sammen med LEGO Fonden for at fremme vores fælles ambition om at være Børnenes Hovedstad.

 

Vi skaber Børnenes Hovedstad ved at

 

Se eksempler

Læs, hvad det betyder for dig, at Skole OL Finalen kommer til Billund i 2021-2024

Læs, hvad den legende tilgang i skoler betyder. Se også, hvornår det kommer til dit barns skole

Læs om, hvordan vi skaber et byrum, der udtrykker leg, læring og kreativitet

Læs om stien Playline, hvor du oplever, mens du går

 

Spørgsmål og svar

 

Er Børnenes Hovedstad kun for Billund by?

Nej. Visionen om Børnenes Hovedstad er for hele Billund Kommune. Vi siger, at vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad, fordi en hovedstad er en by. Byen er Billund, men visionen kommer til gode for hele kommunen.

Du ser det blandt andet

  • I vores daginstitutioner, hvor alle vores pædagoger har en særlig diplomuddannelse i Leg, kreativitet og læring
  • Hos vores dagplejere, som i hele kommunen også er på vej til at få en uddannelse i Den Legende Tilgang
  • I alle vores skoler hvor vi frem mod 2026 indfører en legende tilgang til læring
  • På de nye, store legepladser som skyder op i blandt andet Filskov. Her har børn været med til at vælge, hvad pladsen skulle kunne.

 

Hvordan startede Børnenes Hovedstad? 

Det hele startede med en konkurrence for arkitekter om at udvikle Billund by. Vinderen blev Årstidernes Arkitekter, som havde som vision og bærende element at udvikle Billund til et globalt centrum for, om og med børn. Med andre ord at gøre Billund til Børnenes Hovedstad.

Politikerne kunne ikke stå for det ambitiøse og unikke forslag om at sætte Billund på verdenskortet.

LEGO Fonden så også et stort potentiale. Derfor valgte vi som kommune for 10 år siden at samle kræfterne sammen med LEGO Fonden i form af selskabet CoC Playful Minds (dengang CoC Office), som står for udvikling.

Siden har visionen udviklet sig til at være meget mere end bare en plan for udviklingen af Billund.

 

Hvad får ældre ud af Børnenes Hovedstad?

De får blandt andet projekter i byerne, hvor børnene har taget meget hensyn til ældre. Ved for eksempel Legekontrakten har børnene valgt at skabe skulpturer, hvor alle uanset fysisk formåen kan sætte sig på skulpturerne, lege ved den, læne sig op ad dem og få en samtale der.

Mange forskere har beskrevet, hvordan en by udviklet til børn også er attraktiv for ældre og gangbesværede. Det har vi også oplevet i vores arbejde med at udvikle sikre veje i trafikken.

Jo mere attraktiv Børnenes Hovedstad bliver, des flere tilflyttere og nye virksomheder. Det giver en bedre kommunal økonomi, som også kommer seniorborgere til gode.