Dine praktikmuligheder

Vi har et samarbejde med UCSyd, men du er også velkommen til at søge om praktik fra andre uddannelsesinstitutioner.

Er du studerende ved UCSyd kan du også finde praktikmulighederne i praktikportalen.

Er du studerende fra en anden uddannelsesinstitution skal du sende os en ansøgning.

Det er forskelligt, hvilke afdelinger der har mulighed for at stille praktik til rådighed, men vi har tidligere afviklet praktikker indenfor:

  • HR og Arbejdsmiljø
  • Beskæftigelsesområdet
  • Ældre og handicapområdet
  • Teknik og Miljø
  • Byrådssekretariat
  • Digitalisering og GDPR

Se vores ledige praktikstillinger

Vi tilbyder

Som praktikant hos os får du

  • et veltilrettelagt praktikforløb i en afvekslende hverdag, hvor vi i fællesskab løser opgaverne
  • et godt læringsmiljø, hvor du kommer til at oplever de mangeartede tværgående opgaver
  • en unik mulighed for at få udbygge dit professionelle netværk, der kan bruges i din fremtidige jobsøgning
  • konkret erhvervserfaring fra en arbejdsplads der konstant er i udvikling, og hvor du helt naturligt kommer tæt på, og bidrager til de processer, vi har i gang

Du tilknyttes en praktikvejleder der er med-uddanner i praktikken. Praktikvejlederen hjælper med at udarbejde en individuel uddannelsesplan og I afvikler sammen ugentlige vejledningsmøder.

Vi forventer

Som praktikant er du nysgerrig, aktiv og du stiller selvfølgelig krav til uddannelsen. Vi tilbyder rammerne – men det er dig der fylder dem ud.

Vi forventer at du

  • har lyst til at få udfordringer og at du trives i et travlt og engageret miljø
  • er positiv, initiativrig, ansvarsbevidst og klar til både personlig og faglig udvikling
  • har gå på mod, og du er stabil og har lyst til læring

Du har let ved at formulere dig mundtligt, skriftligt og har et bredt kendskab til it, og har mod på at arbejde med arbejdspladsens fagsystemer.

Ansættelse og adgangskrav

Valg af praktiksted foregår gennem uddannelsesstedet.

Løn og ansættelsesforhold

Der ydes ikke løn under praktikken, og den studerende arbejder 37 timer, og følger afdelingens arbejdstider.