1924
GRUNDLÆGGELSE AF GRINDSTEDVÆRKET
Grindstedværket grundlægges. I starten producerede værket primært organiske kemikalier. Senere bliver produktionen udvidet til at omfatte vitaminpiller og lægemidler.
UDLEDNING AF URENSET SPILDEVAND
Frem til 1960 ledes urenset spildevand via en åben afløbsgrøft fra fabrikken til Grindsted Å.
1934
DEPONERING AF RESTPRODUKTER
I en banegrav lige uden for fabriksgrunden deponeres restprodukter i form af faste stoffer på det 8.000 m² store areal. Deponeringen stopper først i 1962.
1944
FORMODET FORURENING AF DRIKKEVAND
Grindsted Vandværk har formodning om, at drikkevandet forurenes på grund af afløbet fra Grindstedværket.
1946
FORURENING AF GRINDSTED Å
Sportsfiskerne klager over forureningen af vandet i Grindsted Å som følge af afløbet fra Grindstedværket, og at fisk fanget i åen har en gennemtrængende lugt og afsmag. Undersøgelser viser at forureningen kan spores til den nedre del af Varde Å og Ho Bugt.
1955
LUKNING AF FRILUFTSBAD
Nordens største friluftsbad med 10.000 kubikmeter vand, som primært kom fra Grindsted Å, må lukke pga. stadigt dårligere vandkvalitet.
1956
DEPONERING AF SPILDEVAND I KÆRGÅRD KLITPLANTAGE
Lugten af spildevand hænger så tungt over Grindsted by, at Grindstedværket må se sig om efter et nyt sted at deponere spildevandet. Valget falder på Kærgård Klitplantage.
1962
DEPONERING AF AFFALD PÅ LOSSEPLADS
Cirka 80.000 tons flydende og fast affald deponeres på byens losseplads syd for Grindsted Å frem til 1975.
1968
TILFØRSEL AF KVIKSØLV
Grindsted Å tilføres cirka 550 kilo kviksølv om året.
1971
ANLÆGGELSE AF GRINDSTED ENGSØ
Grindsted Engsø anlægges som en rensningsforanstaltning af fabrikkens spildevand, inden det når Grindsted Å.
1972
UDLEDNING TIL GRINDSTED ENGSØ
Grindstedværket udleder spildevand, kølevand og overfladevand fra produktionen til Grindsted Engsø.
1990'erne
FORSKNINGSPROJEKTER PÅ GRINDSTED GAMLE LOSSEPLADS
DTU begynder at udføre en række forskningsprojekter på Grindsted gamle losseplads. Det konkluderes, at forureningen vil resultere i udsivning af kemikalier til grundvandet i århundreder frem i tiden.
2006
TYDELIG PÅVIRKNING AF KEMIKALIER
Analyser over en treårig periode af det terrænnære grundvand i byen viser en tydelig påvirkning af kemikalier.
2010
UNDERSØGELSE AF BANEGRAVSDEPOTET
En undersøgelse af banegravsdepotet viser, at det er sundhedsskadeligt at komme i kontakt med jorden, og at der sker en afdampning af klorerede opløsningsmidler.
2011
SALG AF GRINDSTEDVÆRKET
Danisco sælger Grindstedværket til amerikanske DuPont.
2012
AFSKÆRMNING AF BANEGRAVSDEPOTET
Region Syddanmark beslutter at lægge ren sand og jord på banegravsdepotet og efterfølgende plante det til med tornede buske, så ingen uforvarende kommer i
kontakt med forureningen.
2014
REGIONERNE FÅR ANSVARET FOR OVERFLADEVANDSFORURENINGER
Regionerne får ansvaret for forureninger af fjorde, åer, søer og havvand i de tilfælde, hvor forureningen stammer fra en jordforurening. Det betyder et skift i indsatsen i Grindsted. Frem til 2014 handlede indsatsen alene om at sikre indeklimaet i boliger samt drikkevandsindvinding. Fra 2014 er indsatsen udvidet til også at forbedrede en oprensning de steder, hvor jordforureningen truer fx Grindsted Å.
2018
SUNDHEDSUNDERSØGELSE I GRINDSTED
Region Syddanmarks politikere beslutter at få undersøgt, om det er forbundet med en større sygdomsrisiko at bo tæt ved de omfattende forureningerne i Grindsted. Både nuværende og tidligere Grindsted-borgere indgår i undersøgelsen, som Statens Institut for Folkesundhed står for. Undersøgelsen foregår ved at sammenligne Grindsted-borgernes sygdomshistorik med borgere i sammenlignelige byer uden større kendte forureninger. I alt indgår der anonymiseret sundhedsdata fra over 600.000 danskere i undersøgelsen.
2020
VIDEREGÅENDE UNDERSØGELSE PÅ GRINDSTED GAMLE LOSSEPLADS
Undersøgelsen viser, at der i lossepladsens nordøstlige hjørne findes et grubeområde, hvor der især er deponeret affald fra det tidligere Grindstedværket. Grubeområdet udgør et areal på ca. 3 hektar og indeholder en forurenet jordmængde på i alt 170.000 m3 svarende til 268.000 tons. Forureningen består bl.a. af ca. 2,5 tons klorerede opløsningsmidler, ca. 71 tons farmaceutiske stoffer og ca. 24 tons kviksølv.
FOLKETINGET BEVILLIGER 630 MIO. KR. TIL GENERATIONSFORURENINGERNE
På finansloven for 2020 afsætter forligspartierne 630 mio. kr. over fem år til indsatsen mod de ti generationsforureninger. I 2023 skal der forhandles økonomi til opgaven fra 2025 og frem.
2021
REGION SYDDANMARK VIL RENSE OP VED ÅEN I 2025
Regionsrådet vedtager en tidsplan, der skal sikre, at en oprensning af forureningen ved Grindsted Å kan begynde i 2025.
GRINDSTEDVÆRKET SKIFTER NAVN EFTER FUSION
Grindstedværket skifter atter navn efter en fusion af DuPonts og IFF's fødevare og ingrediens-afdelinger. IFF bliver det videreførende navn.
2022
TRE NYE SUNDHEDSUNDERSØGELSER I GRINDSTED
Efter kritik af konklusionerne i den oprindelige sundhedsundersøgelse indkalder Region Syddanmark en udvidet forskergruppe, som anbefaler at igangsætte tre nye sundhedsundersøgelser.