Udbud af husstandsindsamling af genbrugsaffald
Billund Kommune udbyder ved offentligt udbud husstandsindsamling af genbrugsaffald i Billund Kommune.
Indbyggere i Billund Kommune er forpligtet til at kildesortere deres genanvendelige husholdningsaffald i to affaldsfraktioner:
- Metal, glas og hårdt plast
- Pap, papir og blødt plast
Afhentningen af disse to fraktioner kaldes husstandsindsamling af genbrugsaffald, og det er denne ordning, som udbydes i Billund Kommune.
Tilbudsgiver skal foretage tømning af Billund Kommunes eksisterende todelte 240 liter beholdere samt 370 liter og 660 liter én-fraktionscontainere. Affaldsbeholdere og containere er beskrevet i Kontraktbilag D – Specifikation af affaldsbeholdere.
Målet for Billund Kommune er, at tilmeldte borgere af affaldsordningen i Billund Kommune skal sikres en oplevelse af stabilitet og fleksibilitet i den serviceydelse, de tilbydes i form af indsamling af de udbudte affaldsfraktioner.
Find udbudsmaterialet her
Tilbud
Tilbud skal afleveres i udbudssystemet TenderKONNECT inden fredag den 18. maj 2018 kl. 12:00.
Spørgsmål til udbudsmaterialet
Spørgsmål til udbudsmaterialet skal stilles ved anvendelse af udbudssystemet TenderKONNECT. Spørgefristen er fredag den 4. maj 2018.