Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Tilsynskampagner 2020

Billund Kommune fører i 2020 tilsynskampagne med ensilageopbevaringsanlæg

Husdyrbrug i Billund Kommune vil i 2020 modtage besøg af kommunens tilsynsmedarbejdere, der kommer for at lave kampagnetilsyn med indretning og drift af ensilageopbevaringsanlæg. Tilsynene er varslet.

Det er kommunens erfaringer fra tidligere års tilsyn, der viser, at der er behov for at sætte fokus på området.

 Ensilageplads

Det er både indretningen og driften af ensilageopbevaringsanlægget, der vil være i fokus under tilsynet.  Kommunen tjekker, at ensilageopbevaringsanlæggene er indrettet i overensstemmelse med reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det vil sige med tæt bund med korrekt hældning mod afløb, at anlægget har en korrekt randzone eller mur, og at afløb er vedligeholdt og renset, så væsker kan bortledes til opsamlingsbeholder.

 

Du kan læse mere om reglerne for indretning og drift af ensilageopbevaringsanlæg i folderen her.