Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Miljøtilsyn

Læs om kommunens miljøtilsyn med virksomheder, landbrug og dambrug. Se også kommunens miljøtilsynsplan.

Hvad er et miljøtilsyn? 

Billund Kommune er tilsynsmyndighed for ca. 500 virksomheder, landbrug og dambrug i kommunen. Reglerne for antal og omfang af tilsynsbesøg findes i Miljøtilsynsbekendtgørelsen.  

Et miljøtilsyn foregår typisk ved, at vi mødes på virksomheden eller husdyrbruget. Her gennemgår vi sammen alle miljøforhold. Du får at vide, om din virksomhed overholder reglerne i miljølovgivningen. Desuden kontrollerer vi, at virksomhederne overholder vilkår i miljøgodkendelser og andre tilladelser. Hvis der er miljøforhold, der skal forbedres, vil du blive vejledt i hvad der kan gøres, for at virksomheden/husdyrbruget lever op til reglerne.  

Efter hvert tilsynsbesøg laver kommunen en tilsynsrapport. Tilsynsrapporterne skal indeholde oplysninger om tilsynets karakter, virksomhedsdata samt konklusionerne fra tilsynet. 

Kommunen skal offentliggøre konklusionerne på alle kommunens miljøtilsyn på den offentlig tilgængelige portal Digital MiljøAdministrationHer kan du også se opgørelser af kommunernes miljøtilsyn, herunder den årlige tilsynsindberetning. 

Se tilsynsrapporter på DMA

 

Kommunen skal komme på miljøtilsyn minimum hvert 3 år på større, miljøgodkendte virksomheder og minimum hvert 6. år på mindre virksomheder som for eksempel autoværksteder. Derudover laver vi tilsyn på baggrund af klager, som opfølgning på regler, der er blevet overtrådt eller som led i en tilsynskampagne. Derfor vil vi ofte komme på tilsyn oftere end hhv. hvert 3. eller 6. år.  

 

Dambrug 

For dambrug gælder særlige regler som betyder, at de skal have miljøtilsyn hvert år.  

 

Miljøtilsynsplan 

Kommunen skal hvert 4. år lave en miljøtilsynsplan. Her beskriver kommunen, hvordan tilsynsindsatsen på miljøområdet for den kommende 4-årige periode overordnet vil blive gennemført. 

Se miljøtilsynsplanen

 

Tilsynskampagner 

Kommunen gennemfører årligt 2 tilsynskampagner, hvor der sættes fokus på specifikke miljøforhold. Vi laver typisk en kampagne målrettet virksomheder og en målrettet husdyrbrug. Du kan finde en oversigt over tilsynskampagnerne på Digital MiljøAdministration

Læs mere om kommunens tilsynskampagner