Støj
Her på siden kan du læse mere om hvad du skal gøre hvis du ønsker at klage over støj
Nabostøj
Det er boligens ejerforhold, der bestemmer, hvordan du kan klage:
- Hvis du bor i en privatudlejningsbolig, kan du kontakte din udlejer.
- Hvis du bor i et alment boligbyggeri, kan du kontakte din kommunes huslejenævn. Huslejenævnet har til formål at afgøre tvister mellem beboere i det almen boligbyggeri.
- Hvis du bor i en ejerbolig, og ønsker at klage over en anden ejerbolig, er det eneste du kan gøre at kontakte politiet.
Trafikstøj
Det mest udbredte støjproblem i boligområder skyldes trafikken på vejene.
Der er ingen øvre grænse for, hvor meget trafikken må støje i nærheden af eksisterende boliger.
Nybyggede boliger må til gengæld højst være udsat for et støjniveau på 55 decibel fra veje og jernbaner.
Desuden skal byplanlæggerne holde støjende aktiviteter som f.eks. trafik adskilt fra beboelse, når de laver lokal- og kommuneplaner.
Industristøj
Der er regler for, hvor meget virksomheder må støje.
Støjniveauet bliver fastsat via virksomhedens miljøgodkendelse, der også regulerer andre miljøforhold. Virksomheden skal kunne dokumentere, at den overholder godkendelsens vilkår.
Hvis en virksomhed der ikke er godkendelsespligtig, medfører store støjgener, kan kommunen give påbud om, at støjen skal nedbringes.
-
Støj fra vindmøller
Støj fra vindmøller kan være generende for naboerne. Der er derfor regler for, hvor meget vindmøller må støje, og hvordan de skal placeres.
-
Forskrift for miljøforhold ved midlertidige bygge-, anlægs og nedrivningsaktiviteter
I forbindelse med byggeri, renovering og nedrivning m.m. kan der midlertidigt forekomme støvende og støjende aktiviteter, som kan være til gene for naboer.
-
Nabostøj, Trafikstøj, Industristøj
Her kan du læse lidt om reglerne for støj.
-
Røg, støj m.m.
Røg, støj m.m fra både private og virksomheder, kan virke generende. Er der tale om en væsentligt gene, kan Billund Kommune hjælpe til via miljølovgivningen.