Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Tilsynskampagne 2017 – Det lille dyrehold - Anmelderegler

Billund Kommune vil med årets landbrugskampagne gøre opmærksom på, at der med den nye Husdyrbruglov, der trådte i kraft 1. august 2017, er sket ændringer, der berører det lille dyrehold. Grænsen mellem et ikke-erhvervsmæssigt og et erhvervsmæssigt dyrehold er blevet præciseret.

Er dit dyrehold derfor ikke registreret ved kommunen, og er det større end:

  • 2 køer med tilhørende kalve (op til 6 måneder),
  • 4 stykker andet kvæg,
  • 4 heste med tilhørende føl (op til 12 måneder),
  • 2 søer med tilhørende smågrise (op til 40 kg),
  • 15 producerede slagtesvin,
  • 10 moderfår med lam (op til 12 måneder),
  • 10 modergeder med kid (op til 12 måneder),
  • andre dyretyper end nævnt ovenfor, hvis det samlede produktionsareal på ejendommen til disse dyretyper ikke overstiger 25 m2.

så skal det anmeldes til kommunen efter § 70 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Du kan finde skemaet til anmeldelsen via dette link.

 

Det samme gælder, hvis du vil etablere, udvide eller ændre et dyrehold, en stald eller et gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg. Det skal også anmeldes til kommunen.

Et erhvervsmæssigt dyrehold er omfattet af miljøkrav til placering, indretning og drift. Regler for placering (§§ 5, 6, og 8) og krav til indretning og drift (§§ 9-28) fremgår af Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Reglerne skal sikre, at dyreholdet ikke giver anledning til forurening af grundvand eller overfladevand eller er til gene for de omkringboende.

Du kan finde skema til anmeldelsen via dette link.

 

Du kan også kontakte Billund Kommunes landbrugsteam på tlf. nr. 7972 7071 for mere information om det lille dyrehold og anmelderegler.

 

Du kan læse mere om det lille dyrehold her.

Det lille dyrehold - anmelderegler