Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Udbud af grund til Idræts- eller fritidsanlæg i Grindsted

Billund Kommune udbyder nu en spændende grund på Søndre Boulevard 11, Grindsted til Idræts- eller fritidsanlæg.

Grunden

Grunden er på 4.572m2 og ligger i nærheden af henholdsvis Magion og Lynghallen, og er dermed placeret et godt sted til et spændende projekt indenfor idræts- eller fritidsanlæg.

Grunden er omfattet af lokalplan nr. 92, og er udlagt til idræts- eller fritidsanlæg og bebyggelse for idræts- og fritidsaktiviteter mv. 

Se lokalplan 92 for området

Mindstepris

Grunden udbydes til en mindstepris på 480.000 kr. eksklusiv moms. Kloaktilslutningsbidrag og øvrige tilslutningsafgifter afregnes direkte med forsyningsselskaberne. 

Udbudsvilkår

Grunden sættes til salg i en lukket udbudsrunde i perioden fra den 22. marts 2021 til den 19. april 2021 kl. 12.00. 

Grunden sælges til højestbydende. 

Hvis du ønsker at byde på grunden skal du indgive købstilbud via den digitale selvbetjeningsløsning eller ved indsendelse af underskrevet papirblanket til mailen grundsalg@billund.dk eller via post til Billund Kommune, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted. Kuverten bedes mærket med "Købstilbud - Del af Søndre Boulevard 11, Grindsted". 

Dit bud skal være modtaget i kommunen senest den 19. april 2021 kl. 12.00 for at komme i betragtning. 

Byd på grunden via den digitale selvbetjeningsløsning

Byd på grunden via papirblanket

Mere om grunden

Der er tale om en ubebygget grund, som er en del af af en samlet ejendom - Søndre Boulevard 11, Grindsted. Grunden har matrikel nr. 3fq, Sønderby by, Grindsted, hvori indgår en del af en cykelsti længst mod syd. Cykelstien vil blive udskilt fra grunden i forbindelse med et salg. 

Købsbetingelser

Køber gøres opmærksom på, at grunden udelukkende kan anvendes i overensstemmelse med gældende plangrundlag. 

I forbindelse med salget gælder en byggepligt, hvorefter der senest 2 år fra overtagelsesdatoen skal være opført lukket bygning på grunden. Såfremt byggepligten ikke overholdes har kommunen ret til at tilbagekøbe grunden jf. bestemmelser i købsaftalen. 

Køber står for den tinglysningsmæssige berigtigelse af handlen. Omkostninger til tinglysning betales med halvdelen af henholdsvis køber og sælger.

Billund Kommune afholder udgifter til udstykning.

Der henvises i øvrigt til principper for salg af erhvervsgrunde. 

Der henvises herudover til købsaftale for nærmere information om vilkår i forbindelse med handlen.