Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Skift læge

Du kan frit vælge en læge, der har åbent for tilgang, og hvor afstanden er under 15 km fra din bopæl.

Sådan skifter du læge:

  • Du skal benytte selvbetjeningsløsningen for at skifte læge.
  • Valg af læge er blandt de selvbetjeningsløsninger, der er obligatoriske pr. 1. december 2013. 
  • Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet på grund af fx handicap, sprogvanskeligheder eller ikke er så god til edb, kan du få hjælp på i Borgerservice på Magion Biblioteket eller Billund Bibliotek.

Vil du vide mere?

Nedenfor kan du læse mere om de regler der er for at kunne skifte læge.


Valf af læge

Hvilken læge kan jeg vælge?

Du kan frit vælge en læge eller klinik, der har åbent for tilgang af nye patienter.

Der gælder forskellige regler for hjemmebesøg afhængigt af afstanden fra din bopæl til lægen eller klinikken:

  • Hvis afstanden mellem din bopæl og lægen eller klinikken er mindre end 15 kilometer, kan din læge komme på hjemmebesøg i tilfælde af sygdom.
  • Er afstanden mere end 15 km, skal du acceptere, at lægen ikke kan komme på hjemmebesøg.
  • I København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner er grænsen for afstanden 5 km.

Hvis det ikke er muligt at vælge en læge eller klinik, der ligger mindre end 15 km – eller 5 km hvis du bor i København, Frederiksberg, Tårnby eller Dragør kommune – fra din bopæl, fx fordi lægerne og klinikkerne i området ikke har åbent for nye patienter, kan din region tilbyde dig at vælge en læge eller klinik, der ligger mere end 15 km fra din bopæl. I denne situation skal du acceptere, at lægen ikke kan komme på hjemmebesøg i tilfælde af sygdom, men at din region stiller sygebesøgstilbud eller transportordning til rådighed.

Hvordan skifter jeg læge?

Du skal skifte læge digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.

Du kan skifte læge elektronisk for dine børn, indtil de fylder 15 år.

Her kan du få hjælp i Billund Kommune
  • Magion Biblioteket
  • Tinghusgade 15, 7200 Grindsted
  • Billund Bibliotek
  • Hans Jensensvej 6, 7190 Billund

Husk at medbringe dit NemID

Hvordan skifter jeg læge, når jeg bliver 15 år

Som forælder kan du skifte læge digitalt for dine børn, indtil de fylder 15 år.

Når du fylder 15 år kan du vælge en anden læge end den, dine forældre har valgt til dig.

  • Det er gratis at skifte læge i den måned du fylder 15 år og i måneden efter. Herefter koster det 190 kr. (2016)
  • Du skal have NemID for at skifte læge.

For 15-17-årige gælder desuden følgende:

  • Forældrene kan ikke skifte læge digitalt for børn over 15 år. De skal gå i borgerservice og vise gyldig legitimation.
  • Når barnet fylder 18 år, kan forældrene kun skifte læge for barnet ved at bruge en fuldmagt fra deres nu myndige barn.

Hvad koster det at skifte læge?

Det er gratis at skifte læge, hvis:

  • din nuværende læge lukker sin praksis
  • din nuværende læges praksis deles i flere
  • du skifter læge i forbindelse med en flytning
  • du bliver 15 år og ønsker at skifte læge.

Ellers koster det 190 kroner (2016) at skifte læge.

Find læger og andre behandlere på sundhed.dk

På sundhed.dk kan du finde de praktiserende læger i Danmark, som du kan vælge, og bl.a. se:

  • lægens træffetider
  • lægens køn og alder
  • om lægen tager imod nye patienter
  • hvilke læger der ligger tættest på din adresse
  • om der er handicapvenlige adgangsforhold
  • lægens tilbud om elektronisk konsultation, tidsbestilling og receptfornyelse
  • på sundhed.dk finder du også øvrige behandlere i det offentlige sundhedsvæsen, fx fodterapeuter, ergo- og fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, tandlæger, tandplejere med flere.
  • Find behandler på sundhed.dk (nyt vindue)

Få overblik over dine konsultationer

På sundhed.dk kan du få overblik over besøg, som du har haft hos praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut m.fl. Oversigten viser de besøg, hvor det offentlige har ydet helt eller delvist tilskud til behandlingen.

Du kan se oplysninger om konsultationer tilbage fra 2003. Oplysningerne er tilgængelige ca. to måneder efter behandlingen.