Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Har du styr på din medicin – og dine børns?

Som borger kan du finde dine medicindata samlet i én og samme løsning, der giver overblik over medicin og recepter. Det kræver blot et login på sundhed.dk. Dette login giver nu også forældre adgang til mindre børns medicin og recepter.

Her kan du se dit Medicinkort

Læs mere om dine muligheder på sundhed.dk

I Sundhedsjournalen har du adgang til at se dit  Medicinkort.

Ikke mindst alle med kronisk sygdom kan have stor gavn af at holde styr på recepter og ændringer i doseringer mv.

Når din læge har opdateret Medicinkortet, vil din aktuelle medicin blive fremhævet for sig selv, hvilket ikke var tilfældet tidligere.


Hvis du har børn, har du nu mulighed for at se dine børns personlige oplysninger på medicinkortet.

Medicinkortet giver overblik over medicin fra både hospital og egen læge. 

I Medicinkort kan du se følgende oplysninger om den medicin, som din læge har ordineret til dig:

 

  • Navnet på medicinen
  • Hvor meget du skal tage (dosering) og hvorfor (årsag)
  • Hvornår du skal starte og stoppe med at tage medicinen (start- og slutdato) med mindre det er en fast/varig behandling
  • Hvordan du skal tage medicinen (administration)
  • Recepter fra 2 år tilbage
  • Apoteksudleveringer
  • På tilsvarende vis kan du se dine børns medicin og recepter
  • Det kan du ikke finde i Medicinkortet:
  • Vaccinationer – gå til fmk-online.
  • Tilskudssaldo
  • Mulighed for direkte receptbestilling/receptfornyelse