Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Grundlovsceremoni for ansøgere om dansk statsborgerskab

Her kan du læse meget mere om hvad grundlovscermonien er samt hvordan du tilmelder dig.

Hvad er en grundlovscermoni?

Grundlovscermonien er en højtidelig cermoni for at markere at du nu bliver dansk statsborger.

Dansk statsborgerskab betinges fremover af deltagelse i en grundlovscermoni.

Loven betyder, at Byrådet mindst to gange årligt skal give mulighed for at du som ansøger kan tilmelde dig en grundlovscermoni.

 

Bemærk:

  • Selve tildelingen af statsborgerskab og den forudgående ansøgningsproces varetages af Udlændinge- og Integrationministeriet.
  • Udlændinge- og Integrationsministeriet vil efter  lovforslag om indfødsrets meddelelse vedtaget af Folketinget, sende et orienteringsbrev vedrørende ceremonien, til de ansøgere, der er optaget på det pågældende lovforslag. Ansøgere kan derefter tilmelde sig til grundlovscermonien.
  • Du skal deltage i grundlovsceremonien senest 2 år efter lovforslaget om indfødsrets meddelelse. Hvis du ikke overholder denne frist, men fortsat ønsker at få dansk statsborgerskab, skal du indgive en ny ansøgning om dansk statsborgerskab og opfylde de regler, der gælder på dette tidspunkt.
  • Det er Udlændinge- og Integrationministeriet som sender dit danske statsborgerbevis efter du har deltaget i grundlovscermonien.

 

Hvem deltager ved en grundlovscermoni?

Ansøgere som har modtaget orienteringsbrev vedrørende grundlovscermoni fra Udlændinge- og Integrationministeriet.

Repræsentanter fra Byrådet samt en administrativ medarbejder.

Din nærmeste familie må godt komme med og overvære din grundlovscermoni hvis du ønsker og hvis de er tilmeldt. 

Hvad kommer der til at ske ved en grundlovscermonien?

Før ceremonien startes skal en af repræsentanten først sikre sig din identitet ved fremvisning af fotolegitimation.

Til en grundlovscermoni, skal du skrive under på en erklæring om at du vil overholde grundloven m.v. 

Når du underskriver erklæringen, vil der være en repræsentant som ser på mens du laver din underskrift.

Herefter skal du give hånd til en af repræsentanterne fra Byrådet. Håndtrykket skal være uden hanske, samt være håndflade mod håndflade.

Får jeg erklæringen udleveret til grundlovscermonien?

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil efter vedtagelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse sende et orienteringsbrev vedrørende ceremonien til de personer, der er optaget på det pågældende lovforslag. 

Du får tilsendt erklæringen fra Udlændinge- og Integrationministeriet. Husk og medbring denne erklæring til grundlovscermonien.

Hvis du har glemt at medbringe erklæringen, kan du få en ny erklæring udleveret til grundlovscermonien.

 

Hvilken legitimation er gyldig ved en grundlovscermoni?

  • Opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark.
  • Pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS medlemsland eller i Schweiz.
  • Pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker.
  • Tilladelse udstedt fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

 

 

Hvornår er næste grundlovscermoni?

Torsdag d. 30 april 2020 kl. 15.30

Billund Kommune, Rådhuset i byrådssalen, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted.

 

Hvordan tilmelder jeg mig til grundlovscermonien?

  • Du kan tilmelde dig senest d. 15 april 2020 til grundlovscermonien.
  • Det er dit ansvar at tilmelde dig.

Her kan du tilmelde dig til grundlovscermonien i Billund Kommune

Husk: At tilmelde din nærmeste familie sammen med dig, hvis du ønsker de skal overvære din grundlovscermoni. 

 

 

Må jeg tage familie og venner med til grundlovscermonien og koster det noget at deltage?

  • Ved tilmelding til grundlovscermonien kan du tilmelde nærmeste familie til cermonien.
  • Det er gratis at deltage.