Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Flagdag

I forhold til flagdagen, vil alle veteraner bosiddende i Billund Kommune modtage en invitation, til dagens arrangement. Invitationen udsendes pr. post - heraf fremgår også information om tilmelding, samt angivelse af, om der ønskes børnemedaljer uddelt på skole/i daginstitution.

”Flagdag for Danmarks udsendte” er en national mærkedag indstiftet af Folketinget. Flagdag afholdes hvert år 5. september.

Billund Kommune ønsker med flagdagen at udtrykke anerkendelse af den indsats og de ofre, som udsendte samt deres børn og øvrige pårørende har ydet og fortsat yder for fællesskabets skyld.

Derfor inviterer Billund Kommune alle veteraner og pårørende i Billund Kommune til at deltage i den lokale markering af National Flagdag. Samtidig udleveres der på flagdagen børnemedaljer i daginstitution eller skole til børn af veteraner. Børnemedaljen er indstiftet af Familienetværket. Formålet med medaljen er at sige tak og vise anerkendelse til børn af veteraner. Har dit barn endnu ikke fået en medalje, kan du når som helst bestille en hos kommunens veterankoordinator – du bestemmer selv, om den skal udleveres på flagdagen eller sendes til din hjemadresse.