FlexUng er en variant af Flextur for unge bosiddende i Billund Kommune, der har et Ungdomskort eller et Ung Billund Kort. I ordningen kan du rejse til halv pris af en almindelig Flextur internt i Billund kommune.
For at kunne bruge ordningen FlexUng, skal du sende en ansøgning til os. Når du ansøger skal vi bruge følgende oplysninger:
- Dit fulde navn
- Adresse
- CPR-nummer
- Mobiltelefonnummer
- Udløbsdato for ungdomskort
- Kvittering for betalt gyldighedsperiode for Ungdomskort eller Ung Billund Kort
- Uddannelsessted, hvis dit ungdomskort er udstedt i forbindelse med din uddannelse.
Du vil modtage et optagelsesbrev med kundenummer og pin-kode, når du er blevet oprettet i ordningen.