Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Motion og fysisk aktivitet

At bevæge sig og være fysisk aktiv er med til at fremme din sundhed, det gælder både din fysiske og mentale sundhed. Hvis du er aktiv sammen med andre styrker det også din sociale sundhed. Billund Kommune har en række tilbud til dig, som ønsker hjælp til at få en mere fysisk aktiv livsstil.

En fysisk aktiv livsstil forebygger en række livsstilssygdomme og er samtidig med til at forebygge overvægt eller fastholde et vægttab. Det er bedre at være fysisk aktiv med et par kilo for meget end at være slank og inaktiv. Derfor er det vigtigt også at tælle skridt og ikke kun tælle kilo.

En fysisk aktiv hverdag er derfor en sundere hverdag. Du vil opleve at have mere overskud, hvad enten du er barn, ung, voksen eller ældre.

Hvad kan jeg selv gøre?

Der er mange muligheder for at få en mere fysisk aktiv hverdag. Det kan enten være ved at gå til organiseret sport og motion på hold eller i form af mere individuelle idrætter. Det kan også flettes ind i hverdagen ved at tage cyklen til arbejde eller skole, gå en tur med sig selv, med andre eller med hunden. Du kan også vælge trappen fremfor elevatoren og gå hen og tale med kollegaen i stedet for at sende en mail.

Man kan næsten ikke bevæge sig for meget, til gengæld kan vi bevæge os for lidt. En stor udfordring i det moderne samfund er, at det er nemt at være fysisk inaktiv. Mange har stillesiddende arbejde, bilkørsel og mange timer foran en skærm i fritiden.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger er en god rettesnor for, hvor meget man skal bevæge sig for at opnå en optimal sundhedsfremmende effekt.

Kommunens tilbud indenfor fysisk aktivitet

Oplevelser i naturen og friluftsliv

Hjertestier i Billund kommune

Gyttegaard Sundhedssti

Naturfitness ved Tronsøen

Livsstilshold

Gå i gang

Balancetræning

Diabetes

Hjerte-kar sygdomme

LIVA - Et gratis tilbud til dig, der ønsker en livsstilsændring