Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Alkohol

Alkohol er for rigtig mange danskere en del af hyggen i sociale sammenhænge. Rigtig mange drikker med måde. Hvordan bruger du alkohol? Drikker du – og drikker du nogen gange lidt for meget alkohol? Bruger du andre rusmidler – hash, amfetamin, kokain? Gør det dig eller din familie bekymrede? Billund kommune tilbyder råd, vejledning og hjælp i Rusmiddelteam Billund.

Mange tror, at man kun tager skade af alkohol, hvis man er afhængig. Mange tror, at det tager mange år, før alkohol påvirker ens liv. Men i virkeligheden skal der ikke så meget til.
Alkohol er vanedannende. Jo oftere vi drikker, jo mere bliver alkohol en vane. En vane der kan gå ud over familien, arbejdet eller helbredet.

Alkohol øger risikoen for at få en lang række fysiske, psykiske og sociale skader og sygdomme. Jo større alkoholforbrug, jo større risiko.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er 140.000 danskere afhængige af alkohol, 585.000 har et skadeligt forbrug, og 860.000 har et forbrug, der er for højt.

Heldigvis er der god dokumentation for at forebyggelse, tidlig indsats og behandling har en god effekt på alkoholafhængighed.

Du kan henvende dig til Rusmiddelteam Billund, hvis du tænker:

- du har brug for hjælp eller

- du tænker, en af dine pårørende har brug for hjælp

Kommunens tilbud indenfor rusmiddelbehandling

Rusmiddelteam Billund