Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Diabetes

Her kan du læse om diabetes og forebyggelse af sygdommen. Du kan også finde information om kommunens tilbud.

Flere faktorer kan have betydning for udvikling af diabetes. Symptomerne kan ofte være svage og udvikles over tid. Det er derfor vigtigt at kende til mulige risikofaktorer og de symptomer der kan opstå. 

Tilhører du risikogruppen for at udvikle diabetes?

Billund Kommune har tilbud til dig som har fået konstateret diabetes.

Du kan læse om vores tilbud nedenfor.

 

Livet med Diabetes – et holdforløb til dig med type 2 diabetes og dine pårørende.

Dette tilbud er til dig med nyopdaget type 2 diabetes og til dig, der ønsker at opdatere din viden omkring livet med type 2 diabetes.

Du skal have din egen læge til at henvise dig. Du vil herefter blive indkaldt til afklarende samtale ved en sygeplejerske.

I forløbet vil der blive gennemgået emner såsom:

• Hvad er diabetes?

 • Komplikationer og forebyggelse

• Behandlingsformer, injektionsteknik og blodsukkermåling

• Mad og indkøb

• Motionens betydning for diabetes. Teoretisk og praktisk

• Vaner og motivation

 Undervisningen er tilrettelagt, så både du og din pårørende er aktive undervejs ift. madlavning, motion og dialog.

 

Du kan læse mere om tilbuddet Livet med Diabetes – et holdforløb til dig med type 2 diabetes og dine pårørende her

 Livet med Diabetes – et holdforløb til dig med type 2 diabetes og dine pårørende

 

 

Diabetes og træning

Tilbuddet er til dig som har diabetes og har brug for at komme i gang med motion. Forløbet kan også indeholde kost- og rygestopvejledning samt samtale ved sygeplejerske om hverdagens udfordringer.

Tilbuddet indeholder 24 gange træning, 2 gange ugentligt. For at kunne deltage skal du henvende dig til Træningsenheden eller få din egen læge til at henvise dig.

Du kan læse mere om tilbuddet Diabetes og træning her

Diabetes og træning

 

Du kan finde information samt inspiration flere steder om for eksempel behandling, kost og fysisk aktivitet. Du kan nedenfor se links til nogle af disse sider. 

Diabetesforeningen

Billund lokalforening 

Steno Diabetes Center