Kan jeg få et hjælpemiddel?

For at være i målgruppen til et hjælpemiddel, skal du eller dit barn have en varig funktionsnedsættelse, som kan blive aflastet i hverdagen med et hjælpemiddel.

Du kan få støtte til et hjælpemiddel, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad

  • kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne/handicap
  • kan lette dagligdagen i dit hjem
  • er nødvendigt i dit arbejdsliv

Det er vigtigt at du søge hos os, inden du køber et hjælpemiddel. Du kan få støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Ønsker du et dyrere hjælpemiddel, skal du selv betale den ekstra udgift.

For nogle hjælpemidler er der en egenbetaling, det vil sige, du selv betaler det årligt beløb for den type hjælpemiddel, og kommunen giver støtte til resten.

Du kan læse mere om hjælpemidler på borger.dk

Hvis du ønsker hjælpemidler til leg og fritid skal søges hos Børn og Unge.

 

Kropsbårne-/personlige hjælpemidler

Et kropsbåren-/personlig hjælpemiddel er et hjælpemiddel, som ofte er fremstillet personligt til dig og vil ikke kunne genbruges af andre

Nogle af de mest almindelig typer af personlig hjælpemidler der kan søges  støtte til er 

  • ortopædisk fodtøj
  • arm- og benproteser
  • støttekorsetter og bandager
  • parykker
  • brystproteser
  • stomi hjælpemidler
  • kropsbårne synshjælpemidler til personer med varig øjenlidelse
  • diabetesartikler (test og injektions materiale)
  • Kompressionsstrømper - læs vores pjece om kompressionsstrømper

Søg om et kropsbåndhjælpemiddel

Genbrugshjælpemidler

Et genbrugshjælpemiddel, er et hjælpemiddel, som du enten kan låne af os eller få et økonomis tilskud, til selv at købe det ønskede hjælpemiddel. Når du ikke længere har behov for hjælpemidlet, skal det returneres tilbage til os.

Eksempler på nogle af de genbrugshjælpemidler du kan søge om er

  • kørestole
  • særlige senge
  • rollator
  • forhøjet toiletsæder
  • mindre hjælpemidler til køkkenet eller badeværelset

Søg om et genbrugshjælpemiddel

Kvikservice - hjælpemiddeldepotet

Vi ønsker en udlevering af de mest almindelige og simple hjælpemidler uden lang sagsbehandlingstid. Det kan f.eks. være en toiletforhøjer, en badebænk, en krykkestok eller en rollator.

Har du en varig nedsat fysisk – eller psykisk funktionsevne og ønsker du at søge om et hjælpemiddel, så har du mulighed for at lave en aftale med Kvikservice og få udleveret et hjælpemiddel ved dit besøg.

Hvis du ønsker at lave en aftale om at komme ud på Kvikservice, så skal du ringe til Voksenstøtte Myndighed, for at lave en aftale med en ergoterapeut fra Team Hjælpemidler.

Du kan komme til at tale med en ergoterapeut fra Hjælpemiddel Teamet alle hverdage i tidsrummet kl. 08.30-12.00 i Henvendelsen på Tlf. 79 72 72 00.

I de tilfælde, hvor du har vanskeligt ved at komme ud til Kvikservice, kan der aftales et hjemmebesøg. I særlige tilfælde, kan samtalen foregå over telefon. Vi udbringer og afhenter hjælpemidler i hele kommunen på aftalte køredage.

  • Kvikservice har åben hver torsdag i tidsrummet kl. 14.30-16.30.
  • Kvikservice er placeret på Heimdalsvej 22V, 7200 Grindsted.
  • Af hensyn til personale ressourcer er der ingen kvikservice på helligdage, i uge 7, i sommerferien uge 28-31, uge 42 og mellem jul og nytår.

Vi ser frem til at hjælpe dig bedst muligt og vi tilstræber, en hurtig og ensartet sagsbehandling på udlån af hjælpemidler.

Læs evt. vores kvalitetsstandarder

Lovgivning

Reglerne for tildeling af hjælpemidler og tilskud til forbrugsgoder kan du finde i hjælpemiddelbekendtgørelsen:

Satser:

Regler for tilskud til høreapparat:

Regler om hjælpemidler i forbindelse med valg: