Du kan få hjælp i hverdagen, hvis du har et barn under 18 år med:
- Et betydeligt og varigt handicap
- En kronisk eller langvarig lidelse
- Alvorlig sygdom
Du kan søge støtte til:
- Anskaffelse af hjælpemidler, så dit barn i størst muligt omfang kan klare sig selv
- Anskaffelse af hjælpemidler, der kan afhjælpe dit barns nedsatte funktionsevne
- Anskaffelse af hjælpemidler, der letter dagligdagen hos jer
Hvem kan søge om hjælpemidler?
- Familier med et barn med et varigt fysisk eller psykisk handicap
- Familier med et barn, hvor hjælpemidlet i høj grad afhjælper de varige følger af barnets nedsatte evne til at klare sig selv
- Familier med et barn, hvor hjælpemidlet i høj grad vil lette familiens dagligdag i hjemmet
- Familier med et barn, hvor hjælpemidlet i høj grad er nødvendigt for, at barnet kan klare sig i dagplejen/børnehaven eller i skolen
Husk at søge råd og vejledning hos os, inden du køber et hjælpemiddel.
Du kan få støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Ønsker du et dyrere hjælpemiddel, skal du selv betale den ekstra udgift.