Det kan være svært at tale med familie og venner om de udfordringer, der følger med, når ens pårørende får en demenssygdom. Her kan det være en hjælp at tale med vores demenskonsulent eller blive hjulpet videre i andre tilbud. Vi drøfter gerne det dilemma, du står i, og kommer med input, ud fra vores generelle viden om demens. Vores demenskonsulenter kan også informere om aktuelle muligheder for dig og din nære med demens.

Diagnosen og tiden efter:

Foredragsrække ved demenskonsulenterne,
målrettet mennesker med nylig diagnosticeret demens og deres pårørende.
I kan forvente oplæg ved demenskonsulenterne og at der ligges op til dialog.
Arrangementet foregår som et samlet forløb over 3 eftermiddage. 
Alle undervisere og deltagere har tavshedspligt.


Følgende emner vil være i centrum:

  • Demenssygdomme og behandling
  • Hverdagen, kommunikation og livsstil
  • Fremtiden og hjælpemuligheder


Dato:
21. oktober 2024 kl. 15:00 – 17:00
4. november 2024 kl. 15:00 – 17:00
18. november 2024 kl. 15:00- 17:00
Sted: Skolevej 2, 7190 Billund
I salen på Billund Plejehjem 

Tilmeldingsfrist senest den 10. oktober 2024


Pris for forplejning: 20 kr. pr. person, pr. gang (kan betales kontant eller via. MobilePay til Køkkenet på Billund plejehjem)

Tilmelding til demenskonsulenterne er nødvendig 


Kontakt oplysninger:
tlf.: 25 55 76 77
Tilmeld her  Skriv navn, telefonnummer og hvor mange I kommer.

Formål

At deltagerne:

  • får grundlæggende viden om demens, så de forstår sygdommen.
  • kan begynde at håndtere de forskelligartede følger af sygdommen.
  • kan tage stilling til fremtiden og søge hjælp på et informeret grundlag.
  • får viden om, hvad man skal tage stilling til, og hvilken støtte og hjælp, de kan få.

Målgruppe

  • Personer med nylig demensdiagnose og voksne pårørende.
  • Pårørende er en person, som personen med demens opfatter som nærtstående, fx en ægtefælle/partner, søn/datter, barnebarn, ven/veninde eller nabo.
  • Pårørende kan deltage alene, hvis personen med demens ikke ønsker eller ikke får noget ud af at deltage.

Opbygning:

Der er tre moduler, som hver varer to timer (kl. 15-17).
Modulerne afholdes med 14 dages mellemrum.
Diagnosen og tiden efter tilbydes 1-2 gange om året.

Modulerne bygger på følgende indhold:

  •  Værd at vide om hjernen, demens og medicinsk behandling.
  •  Min hverdag med demens.
  •  Kommunikation, når man har en demenssygdom.
  •  Værd at vide om forebyggelse.
  •  Fremtiden, støtte og hjælpemuligheder.