Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Omme Centret

Rahbæksvej 18, 7260 Sønder-Omme

Boliger

Omme Centret er et lyst og venligt center med en hjemlig og positiv atmosfære. Centret er beliggende i rolige omgivelser, tæt ved indkøbsmuligheder, kirke og lægehus.

Der er 20 faste pladser og 12 rehabiliteringspladser. Hver lejlighed har eget køkken og bad, en lille terrasse samt adgang til grønne udenoms arealer.

Beboerne har mulighed for at få vasket deres tøj i vores fællesvaskeri.

Centret har eget køkken, hvor der daglig produceres mad.

 

Arrangementer

En stor del af alle arrangementer, fester med videre på Omme Centret arrangeres af de cirka 60 aktive frivillige, der er tilknyttet Omme Centret.

Alle frivillige er på hver sin måde med til at skabe liv, glæde og nye oplevelser for beboerne i huset, samt for de mange ældre fra byen og lokalområdet.

Blandt aktiviteterne på Omme Centret er eksempelvis:

  • Banko
  • Filmcafè
  • Søndagstræf
  • Torvekaffe
  • Mandagsklub
  • Foredrag
  • Seniordans
  • Bogkreds
  • Erindringseftermiddage
  • Pensionist-sangkor
  • Nørkleklub
  • Ugentlige busture med centrets egen bus
  • Skubbeture en gang om ugen, når vejret er til det.

Derudover arrangeres der:

  • Majfest
  • Sankt Hans-fest
  • Julefrokost
  • Forårsmarked
  • Julemarked
  • Gudstjeneste hver måned
  • Spontane indslag og nye idéer, der opstår gennem året.

Hver jul går repræsentanter for Centerrådet rundt til alle beboere med en julegave, ligesom Sdr. Omme Borger & Erhverv sørger for en juleblomst til alle.

Omme Centret har en dejlig Sansehave, som beboerne nyder at opholde sig i om sommeren.

Der er fastansat en aktivitetsmedarbejder, som sørger for beboernes motoriske aktivering med videre.

Medarbejdere

Der er 47 fastansatte personaler fordelt på plejepersonale, køkken og pedel.

 

Årsberetning Kommunale tilsynsbesøg på plejecentre 2018

Tilsynsrapport - Omme Centret 2018

Tilsynsrapport - Vikanservice Billund Kommune

Tilsynsrapport - Årsrapport for tilsyn på plejecentre Billund Kommune