Mad til borger i eget hjem
Hvis du som hjemmeboende pensionist eller handicappet ønsker at søge madservice, skal du kontakte Visitationen, som skal godkende dig til madservice.
Hvem kan få hjælpe til madservice?
Hvis du ikke selv kan lave mad pga. varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, kan du blive visiteret til madservice.
Vælg selv din leverandør.
Når du er visiteret til madordning, kan du vælge imellem følgende leverandører.
Læs om Produktionskøkkenet Sydtoftens madordning
Læs om Det Danske Madhus
Lidt om madservice
• Produktionskøkkenet Sydtoften leverer maden til dig en gang om ugen.
• Du skal opbevare maden i køleskab.
• Færdigretter giver dig frihed til selv at bestemme, da du kan vælge mellem 12 lærke og indbydende hovedretter og 12 forskellige biretter fra menukortet.
• Maden opvarmes i mikrobølgeovn. Der medfølger en vejledning om opvarmning af maden.
Hvordan betaler jeg?
Du skal give os fuldmagt, for at kunne trække betalingen for madserviceordning i din pension. Det sker månedsvis bagud. Du skal betale depositum ved opstart af madservice.
Mad takster for 2022
Hovedret kr. 56,-
Bi-ret inkl. hovedret kr. 27,-
Bi- ret uden hovedret kr. 37,-
Kommende ugers madplaner, hvor det også er muligt at læse mere om ingredienser samt næringsindhold i de forskellige retter.
Se madplan her
Læs vejledning angående opvarmning af mad
Opvarmningsvejledning til almindelig mikrobølgeovn
Pause
Du kan holde pause med din madordning, ved ferie, besøg af familie eller ved indlæggelse.
Du skal give besked til Produktionskøkkenet Sydtoften 4 dage før levering.
Afbestilling af madordning
Du kan afbestille din madordning med mindst 14 dages varsel.
Har du spørgsmål i forhold til madserviceordning, herunder omkring betaling, kan du kontakte Produktionskøkkenet Sydtoften alle hverdage mellem 8.00- 10.00 på telefon 72 14 19 16.
Kost- og Måltidspolitik for Voksenstøtteområdet i Billund Kommune
Kvalitetsstandarder for Voksenstøtteområdet Billund Kommune
Fødevarstyrelsens Smileyordning for Produktionskøkkenet Sydtoften