Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

SOSU-HJÆLPER

Som social- og sundhedshjælper er det din opgave at hjælpe mennesker, der af den ene eller anden grund har brug for omsorg, hjælp til praktiske ting eller vejledning.

De mennesker, du kommer til at møde i dit arbejde, vil mest være ældre, der er svækkede og har brug for støtte og vejledning til at klare en række dagligdags opgaver.

Du skal også bistå med personlig hjælp, fx give dem et bad eller give dem støttestrømper på.

Hjælp til selvhjælp

I disse år ændrer arbejdet karakter, så du i stigende grad skal give hjælp til selvhjælp. Det kaldes rehabilitering og betyder, at du skal vejlede og motivere de ældre til at kunne selv igen.

Du skal også bistå med genoptræning og informere den ældre om, hvilke muligheder han eller hun har for at få en bedre hverdag.

Når du arbejder med mennesker, bliver du lidt klogere på virkeligheden.