Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Kompetenceudvikling

Efteruddannelse

Der er mange muligheder for efteruddannelse for social- og sundhedsassistenter.

Efteruddannelse skal aftales med din daglige leder på arbejdet. I skal blive enige om, hvad du gerne vil blive dygtigere til, og hvilke nye kompetencer der mangler på arbejdspladsen.

Så skal I finde ud af, hvordan I finder efteruddannelsen. Der er især tre meget brugte metoder:

  • AMU-uddannelse
  • Intern uddannelse
  • Kompetenceudvikling for assistenter (KUA)
     

En SOSU-assistentuddannelse giver også adgang til en mellemlang videregående uddannelse, såsom sygeplejerske.

 

AMU-uddannelse

AMU (arbejdsmarkedsuddannelse) er centralt godkendte uddannelser af 2 - 15 dages varighed. De udbydes af alle social- og sundhedsskoler, og du får et uddannelsesbevis, når du har bestået målene for uddannelsen.

AMU-uddannelser er billige (de fleste er gratis), og der udbetales et tilskud til arbejdspladsen, så de kan ansætte en vikar, mens du er væk.

Spørg på skolen, hvornår de udbyder relevante uddannelser for dig.

 

Intern uddannelse

Billund Kommune gennemfører interne kurser og projekter, som udvikler dine kompetencer.

 

Kompetenceudvikling for assistenter (KUA)

Kompetenceudvikling for social- og sundhedsassistenter (KUA) er en otte ugers efteruddannelse sammensat af forskellige arbejdsmarkedsuddannelser. Læs mere om KUA her.