Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Demens indsatsen i Billund Kommune

Læs mere om demens nedenfor

Demens er betegnelsen for over 100 forskellige demens sygdomme. De hyppigste er:

  • Alzheimer
  • Vaskulær
  • Frontotemporal
  • Lewy Body 

 Følgende symptomer kan opstå:

  • Svigtende hukommelse - især korttidshukommelsen
  • Koncentrationsbesvær
  • Orienteringsevnen svigter
  • Ordformulering bliver besværlig
  • Personlighed, adfærd og humør forandres 

Kommunen har 3 daghjem der alle har 8 pladser:

  • Værestedet i Billund - åben mandag - torsdag kl. 9.30 - 16.00 og fredag kl. 9.30 - 15.30
  • Solstrålen i Grindsted - åben alle hverdage kl. 9.00-15.00
  • Stjerneskuddet i Grindsted - åben alle hverdage kl. 10.00-16.00

 

Gældende for alle 3 daghjem er, at det er et tilbud for hjemmeboende borgere med demenssygdomme. Nogle daghjemsbrugere bor alene, mens andre har en ægtefælle.

Vores dygtige og kompetente personale tager hele tiden udgangspunkt i den enkelte borgers behov. De giver støtte i de færdigheder der er i behold, og hjælper der hvor borgeren ikke selv har muligheden mere. Derved oplever borgerne glæde og sejre, i en hverdag der ofte er præget af nederlag.

Daghjemsbrugerne bliver hentet og kørt hjem i kommunens handicapbusser, hvor personalet på skift kører bussen. Derved opnås de trygge rammer, som er så vigtige for brugerne. 

Kommunen har indkøbt et antal GPS som borgere med demens kan få etableret. Vigtigheden ved brug af GPS er, at man får den inden demensen er så fremskreden, at man ikke forstår brugen af den. Den er en tryghed for de pårørende, men også for plejepersonalet. 

Vigtigt er dog at understrege, at al teknik ikke er 100% sikker, men med brugen af GPS mindskes risikoen dog betydeligt. 

Demens tilbud i Billund Kommune

 Pårørendegruppe Billund

 

Klub MellemRum

Ann, Christina, Mia og Anne-Mette

Ann, Christina, Mia og Anne-Mette

 

Klub MellemRum er et aktivitetstilbud til yngre borgere med begyndende dement i Billund Kommune.

  • Du er tidligt i dit demensforløb, eller oplever symptomer som, påvirket hukommelse eller nedsat initiativ.
  • Din alder er til ca. 70 år.
  • Du kan og vil gerne deltage i fysiske aktiviteter.
  • Du har brug for et frirum/pusterum i hverdagen.
  • Du har lyst til at mødes med ligestillede.

 

Læs mere om KLUB MellemRum her i brochuren

Pressemeddelelse om KLUB MellemRum