Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Kommerciel servicevejvisning

Du kan ansøge om servicevejvisning på offentlig vej til kommercielle mål (virksomheder).

Hvad er kommerciel servicevejvisning?

Kommerciel vejvisning er betegnelsen for de blå og hvide tavler, der viser vej til attraktioner, seværdigheder, serviceanlæg, overnatningsmål, offentlige og private virksomheder og lignende. På tavlerne til kommerciel servicevejvisning kan der benyttes virksomhedens navn, men ikke logo.

Omkostninger

Omkostningerne forbundet med ansøgning, etablering og drift afholdes af ansøger. Priserne kan varierer, afhængigt af tavlernes art og placering.

Ansøgning, 4.603 kr. (2021 pris)
Etablering, forventet pris 2.500 kr. pr. tavle (2021 pris)
Drift og vedligeholdelse, 205 kr./pr. tavle (2021 pris)

Aktuelle priser for kommerciel servicevejvisning kan også findes i Billund Kommunes Takstoversigt.

Placering

Inden for tættere bebygget område kan vejvisning opsættes fra nærmeste større vej. Uden for tættere bebygget område kan vejvisning opsættes fra nærmeste rutenummeret vej. 

I vejkryds må der maksimalt vejvises med 4 tavler, inklusiv den geografiske vejvisning. Ved mere end fire pilevejvisere, skal den kommercielle servicevejvisning tages ned og samles på en tavle kun med symboler. Udgiften til tavlen kun med symboler vil blive afholdt af den sidste ansøger. I kryds med mange informationer til trafikanterne kan vejmyndigheden vurdere, at der af trafikale årsager ikke kan opsættes kommerciel servicevejvisning.

Ansøg om kommerciel servicevejvisning

Som vejmyndighed behandler Billund Kommune ansøgninger om skiltning på de kommunale veje. Vejdirektoratet behandler ansøgninger om skiltning på statsvejene: Tarm Landevej – Simmelbrovej (rute 28), Lufthavnsvej – Grindsted Landevej (rute 30), Tingvejen (rute 30), Ribe Landevej (rute 469) og Skødebjergvej – Kolding Landevej – Bredgade (rute 469).

Hvis du ønsker at ansøge om kommerciel servicevejvisning, bedes du udfylde en ansøgningsblanket og sende den til Park og vejs mailadresse, ParkogVej@Billund.dk.

Ansøgningsblanket til kommerciel servicevejvisning på kommunevej

Godkendte symboler

I tilfælde af at der ikke findes et symbol til en bestemt virksomhedstype, almene institutioner, anlæg, kulturelle institutioner eller lignende. Skal der designes et nyt symbol af Vejdirektoratet. Første ansøger på et ny symbol, skal betale 2000 kr. (ekskl. Moms) (2021 pris) og symbolet kan benytte af andre ansøger efterfølgende.

Godkendte symboler til kommerciel servicevejvisning