Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Tømningsordning af bundfældningstanke

Her kan du læse mere om dine forpligtelser hvis du er omfattet af Billund Kommunes tømningsordning for bundfældningstanke.

Ejendomme i Billund Kommune, som ligger udenfor kloakoplandene der fremgår af kortbilagene har ikke afløb til offentlig kloak. Nedsivning af spildevand i det åbne land kræver tilladelse fra kommunen. Private nedsivningsanlæg er typisk opbygget med en bundfældningstank og vil derfor være tilmeldt den kommunale tømningsordning, som varetages af Billund Vand A/S. Der kan læses mere om den kommunale tømningsordning for bundfældningstanke på Billund Vands hjemmeside.

Tømningsordningen finansieres af bidrag fra de deltagende ejendomme, og ordningens økonomi skal lovgivningsmæssigt ”hvile i sig selv”, dvs. at indtægter og udgifter over en årrække skal balancere. 

Du kan læse mere om den kommunale tømningsordning, og dine forpligtelser som ejer af et privat nedsivningsanlæg, i Regulativet for tømning af bundfældningstanke i Billund Kommune nedenfor.

Se regulativ 

 

Fritagelse fra tømningsordningen

Ubeboede landbrugsejendomme, parcelhuse og anden bolig til helårsbeboelse har mulighed for, at ansøge Billund Kommune, om fritagelse fra tømningsordningen, hvis ejendommen har været ubeboet i mere end 6 mdr. Billund Kommune kan give fritagelse i op til 5 år, det er ejerens pligt at oplyse Billund Kommune om ændrede forhold på ejendommen.

Ikke-helårlige boliger kan få tilladelse til delvis fritagelse fra tømningsordningen, således at tanken kun bliver tømt hvert andet år. Fritagelsen skal søges hos Billund Kommune. Ikke helårlige boliger kan blandt andet være sommerhuse, fritidshuse, jagthytter og lignende.

Hel eller delvis fritagelse skal ansøges ved hjælp af Ansøgningsskema om fritagelse fra tømningsordningen, som kan hentes nedenfor.

Hent skema til fritagelse