Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Hvordan foregår valget til Kultur- og Fritidsrådet?

Her kan du læse mere om, hvordan valget til Kultur- og Fritidsrådet foregår den 7. februar 2022.

Valget afvikles i tidsrummet fra kl. 9.00 - 19.00 på rådhuset i Grindsted. Valget finder sted i foyeren, hvor der vil være opstillet stemmebokse og en stemmeurne. 

Alle over 18 år med bopæl i Billund Kommune kan stemme ved valget. Det er også muligt at stemme, hvis man ikke har bopæl i kommunen, da skal man dog være medlem af en forening, der udøver aktivitet i Billund Kommune.

Når du kommer til rådhuset, skal du ved valgbordet vise legitimation for, at du har bopæl i kommunen eller er medlem af en forening, der udøver aktivitet i Billund Kommune, hvis du bor uden for kommunen. Derefter får du udleveret en stemmeseddel. 

På stemmesedlen må du sætte ét kryds ud fra én kandidat i hver af de 6 kategorier. Det betyder, at du kan vælge at sætte ét kryds ud for én kandidat inden for et af de 6 kategorier, eller ét kryds ud fra en kandidat i alle eller flere af de 6 kategorier.

Når klokken bliver 19 lukker valgstedet. Kultur og Fritid optæller stemmer og offentliggør resultatet samme aften på Billund Kommunes hjemmeside og Facebookside.