Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Nye priser og nye kriterier

Billund Kommunes Sports- og Kulturgalla afvikles onsdag d. 30. september. Der er udarbejdet nye priser og nye kriterier, som du kan læse mere om nedenfor og på siden "De seks priser". Kandidater kan indstilles frem til d. 9. februar.

Dato 

Billund Kommunes Sports- og Kulturgalla afvikles onsdag den 30. september i Magion i Grindsted. Her hylder vi kultur- og fritidslivet!

Koncept 

I lighed med sidste år afvikles Sports- og Kulturgalla som et awardlignende show, som foregår fra en scene m. konferencier, storskærm, filmklip af nominerede og vindere med speak. Undervejs er der tænkt underholdende indslag ind af lokale aktører samt lidt let mad med én tilhørende genstand. 

Hædersbevisninger for børn og for voksne

At hylde mangfoldigheden er for Kultur- og Fritidsrådet er vigtigt. En hædersbevisning er en hædring for en præstation, hvor der er opnået medalje, eller på anden vis flotte resultater inden for deres område. Kriterierne er præciseret således, at der skelnes mellem at være under 18 år og over 18 år. For at understrege, at kommunen er særlig børnevenlig, skal det være nemmere at komme i betragtning til en hædersbevisning som barn, end når man er voksen. Det bærer kriterierne præg af. Alle modtagere af en hædersbevisning modtager en personlig gave med kommunens logo og et årstal.

Seks forskellige priser

Der er defineret seks nye priser, der er opdelt på en sådan måde, at de både hædrer sportslige præstationer samt kultur- og fritidslivet. Med begrebet kultur forstås; teater, kunst, musik, litteratur, film, dans etc.. De seks priser udløser en lidt større gave. Som afslutning på arrangementet uddeles Æresprisen. Modtageren af Æresprisen får også en gave, samt et pengebeløb.

Behandling af de indstillede kandidater

Kultur- og Fritidsrådet behandler sammen med formanden for Unge- og Kulturudvalget den 4. marts alle indstillinger til hædersbevisninger og udpeger blandt de indstillede kandidater, hvem der skal have en hædersbevisning, hvem der skal nomineres til en pris og hvem, der skal modtage de forskellige priser. 

Deltagere

Alle der modtager en hædersbevisning eller er nomineret til en pris kan deltage gratis med én ledsager, mens andre interesserede får mulighed for at købe en billet til arrangementet for 100 kr.. Billetsalget er åbent fra d. 10. august til 22. september.

Her kan du købe din billet til årets Sports- og Kulturgalla