Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Nye priser, nye kriterier, nye frister

I år er der 5 nye priser. Du kan du læse mere om de nye priserne ved årets Sports- og Kulturgalla her på siden og kriterierne for dem.

De 5 nye priser er:

Årets talentpris

Understøtter arbejdet omkring Talent Billund, hvor fokus er på børn og unge mennesker, der er villige til at yde en ekstra indsats og dygtiggøre sig inden for deres felt (musik, kunst, idræt etc). Her er ikke tale om en elite idrætspris.

Årets hold

Prisen der hylder holdfællesskabet og præstationen, der opnås i kraft af hele holdets præstation. Det kan være en opnåelse af et mesterskab eller unikke præstationer/handlinger, der som påskønnes særligt.

Årets individuelle præstation

Er en pris der går til toppræstationen på det individuelle niveau. Eksempelvis mesterskabsplads eller tilsvarende status regionalt/nationalt eller en enestående individuel præstation, der udmærker sig ud over det sædvanlige. Kan også gives til et individ på et hold.

Årets leder/træner

Denne pris kan tildeles lederen eller træneren, der fortjener et særligt skulderklap for sin indsats som leder eller træner, som med sin indsats gør en forskel – løfter opgaven ud over det sædvanlige; inspirerende, nytænkende eller på anden vis leverer en bemærkelsesværdig indsats.

Årets spire

Kan gives til et ungt spirende bestyrelsesmedlem, træner/leder, arrangør og/eller udøver inden for idræt og kultur. Årets spire, har potentiale for at blive et talent inden for sit felt.