Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Sports- og Kulturgalla 2020

Sports- og Kulturgalla er planlagt til at blive afviklet onsdag 30. september.

Billetsalget åbner mandag d. 17. august, og ikke d. 10. august som planlagt.

Dette skyldes den nuværende COVID-19 situation. Vi holder os selvfølgelig opdateret på situationen omkring COVID-19 og regeringens udmeldinger.

Sports- og Kulturgalla er Billund Kommunes hyldest til kultur- og fritidslivet, og afvikles som et awardlignende show, som foregår fra en scene m. konferencier, storskærm, filmklip af nominerede og vindere med speak.

Der uddeles 6 priser, en ærespris og hædersbevisninger. De seks priser er Årets hold, Årets leder/træner, Årets kulturtalent, Årets idrætstalent, Årets kulturpris, Årets Idrætspris. Billund Kommunes Ærespris gives i anerkendelse af en fortjenstfuld bedrift eller indsats inden for sportens eller kulturens verden. Hædersbevisningerne er delt op i to kategorier - en for børn/unge og en for voksne, og gives for toppræstationer ved DIF-godkendte mesterskaber eller tilsvarende.

Kultur- og Fritidsrådet har behandlet alle indstillinger til hædersbevisninger samt priser, og udpeger, blandt indstillede kandidater, hvem der skal nomineres samt modtage de forskellige priser.

Alle der modtager en hædersbevisning eller er nomineret til en pris, kan deltage gratis med én ledsager, mens andre interesserede har mulighed for at købe en billet til arrangementet for 100 kr.