Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Professionel video- og lydoptagelse

Som barn eller ung i Billlund Kommune kan du nå få lavet en gratis video- og eller lydoptagelse i din sommerferie.

Dette tilbud er for alle, og det kan være til rockbandet, sangskriveren, sangeren der synger løs under bruseren, eller hvilken som helst anden barn eller ung, der gerne vil lave en optagelsen som fx en gave til en, man holder af. Det kan også være et forældrepar, som synes, det kunne være dejligt at have en optagelse af sit barn, som spiller et par stykker musik på et instrument. Længden af sessionen aftales mellem barnet, den unge og Kulturskolens lærere, Thomas Gundal og Ronnie Flyvbjerg Olesen. Afhængig af om man kommer selv eller har flere med, så tilpasses tiden i forhold til opgaven. Der tilbydes en professionel optagelse i trygge rammer af solopræstationer, duoer, trioer og andre musikalske konstellationer.

 

  • Tilmelding: Tilmelding til Ronnie Olesen på e-mail: ronnieolesen@gmail.com er nødvendigt. Der er begrænsede pladser, og tilmeldingen foregår efter først-til-mølle princippet. Detaljer om optagelse aftales ved tilmelding
  • Arrangør: Billund Kulturskole (www.billundkultur.dk)
  • Dato:
    • Mandag den 13. juli mellem kl. 10-16
    • Tirsdag den 14. juli mellem kl. 10-16
  • Sted: Billund Kulturskole, Hans Jensensvej 6c, 7190 Billund
  • Alder: 6-17 år
  • Pris: Gratis