Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Tilskud til uddannelse og kurser

I Billund Kommune kan du søge om tilskud til uddannelser og kurser, der styrke kultur- og fritidslivet.

Puljen til uddannelse og kurser har én årlig ansøgningsrunde.

Hvem kan få tilskud?

Folkeoplysende foreninger, folkeoplysende forening, frivilligsocial forening, forening, ikke organiserede og privat personer, hvor der ikke er tale om kommerciel virksomhed.

Kriterier 

Ansøgningen skal indeholde information om:

  • Hvem der udbyder kurset/uddannelsen
  • Hvornår det finder sted
  • En beskrivelse af kursus/uddannelse
  • En beskrivelse af hvorfor du bør deltage
  • Pris pr. deltager og antal deltagere 
  • Hvor meget der søges om

Nederst på siden finder du et link til puljens ansøgningsskema.

Hvad kan du få tilskud til?

Uddannelse af kultur- og fritidslivets aktører med fokus på bredden og på unge mennesker. Puljen skal sikre vækstlaget, kvalitet og udvikling i kultur- og fritidslivet i Billund Kommune. 

  • Kursus for ledere
  • Kursus for trænere (også ikke organiserede)
  • Uddannelse af instruktører/dommerkursus
  • Sommerhøjskolekursus for unge instruktører  

Hvad kan du ikke få tilskud til?

  • Studieture
  • Transportudgifter

Hvordan beregnes tilskuddet?  

Du kan maksimalt få et tilskud på 3.000 kr. pr. kursusdeltager.

Hvordan behandles ansøgningen?

Ansøgningerne behandles i Kultur- og Fritidsrådet. Efter behandlingen får du et brev i din eller din forenings e-boks, der fortæller, om rådet har givet afslag eller tilsagn på din ansøgning.  

Puljen til uddannelse har én årlig ansøgningsrunde.

Hvornår får du tilskuddet?

Udbetalingen sker efter dokumentation for afholdt udgift. Har du allerede dokumentationen for de afholdte udgifter, kan du med fordel vedhæfte den i ansøgningen. Pengene udbetales via din forenings CVR-nummer som skal oplyses i ansøgningen.

Tilskuddet er gældende i det år det bevilges. 

Frister?

Puljen har én ansøgnings runder, der er tilpasset Kultur- og Fritidsrådets møder. Fristerne for ansøgning er: 1. november.

Søg uddannelsespuljen 

Ansøgningsskema til uddannelsespuljen for folkeoplysende foreninger