Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Søndag den 2. oktober

Her kan du se aktiviteterne til Fritidsdage Søndag den 2. oktober.

Fra kl. 8.30 til 9.30

Spinning, Vorbasse Fritidscenter

Fra 15 år

Kom og prøv en times spinning på de helt nye bodybikes med instruktør. 25 kr. per person. Først-til-mølle-princip.

 

Fra kl. 9.00 til 10.00

Tummel i hallen, SKIF Juniorklub, Teglgaardshallen Stenderup Krogager

Fra 3 til 15 år

Vi tømmer redskabsrummet, laver forhindringsbaner, fri leg og får det mega sjovt så kom og vær med!

 

Fra kl. 9.30 til 10.30

SKIF Motionscenter, Teglgaardshallen Stenderup Krogager

Fra 15 år

Cyklerne indstilles så den passer til hver enkelt person, derfor kan alle uanset niveau være med. Der er fuld power på musikken og pulsen kommer højt op.

 

Fra kl. 9.30 til 10.30

Trille trolle håndbold, Filskov Idrætsforening, Viadukthallen Filskov

Fra 2 til 5 år

Trille trolle håndbold har fokus på motorik, bold og begejstring. Her er børn og forældre/bedsteforældre på gulvet sammen. Et træningstilbud, hvor alle aktiviteter tager deres udgangspunkt i små historier fra de to troldes univers. Kom og vær med!

Fra kl. 10.00 til 11.00

Gymnastik for store og små, SKIF Gymnastik, Teglgaardshallen Stenderup Krogager

For alle aldre

Kom og sving hofterne til en mikroserie, hvor hele familien kan være med. Slip dit indre legebarn løs på forhindringsbanen, eller nyd dit barn/barnebarn folde sig ud. Vores dygtige trænere står klar til jer - kom og vær med!

 

Fra kl. 10.00 til 15.00

Åbent hus i fitnesscentret, Filskov Idrætsforening, Viadukthallen Filskov

Fra 16 år

Viadukthallens fitnesscenter har åbent fra 10-15. Kom og prøv kræfter med maskinerne og hør mere om det at træne i Viadukthallens fitnesscenter.

 

Fra kl. 10.00 til 15.00

Spil billard, Filskov Billard, Viadukthallen Filskov

Fra 15 år og opefter

Har du lyst til at prøve at spille billard? Så kom og vær med når Filskov Billard åbner dørene og introducerer dig for spillet.

 

Fra kl. 10.30 til 12.00

Håndbold for børn og unge, Filskov Idrætsforening, Viadukthallen Filskov

For børn og unge

Har du lyst til at spille håndbold eller vil du gerne prøve det, så mød op uanset alder.

 

Fra kl. 11.00 til 12.00

Musikalsk legestue, Vestermarkskirkens Børn og Unge, Grindsted

For 0-4 årige og deres forældre

Vi hører historier, synger, spiller og leger. Vi spiser også vores medbragte mad. Kom og vær med!

 

Fra kl. 11.00 til 12.00

Volley for alle, SKIF Volley, Teglgaardshallen Stenderup Krogager

Fra 6 år

Volleyball er en holdsport, hvor alle kan være med uanset niveau og alder. I SKIF volleyball har vi fokus på det sociale og vi dyrker fællesskabet. Kom og vær en del af fællesskabet.

 

Fra kl. 12.00 til 13.00

Hit Fit Dance, SKIF Motion, Teglgaardshallen Stenderup Krogager

Fra 15 år

En hit fit Dance er for alle aldre og niveauer - der vil være musik og trin for enhver smag. Koreografierne er forholdsvis simple, så det handler blot om at give den gas, få pulsen op og have det sjovt!  

 

Fra kl. 12.00 til 13.40

Spaceboy, 4forestillingen, Teatersalen, Billund Centret

Fra 6 år

Spaceboy Jim - en begavet 11-årig dreng, der sammen med sin far flytter til en ny by. Her deltager han i en videnskabskonkurrence med sine nye klassekammerat Emma. Jim ønsker at følge sin fars drøm om at rejse ud i rummet og ideen om en luftballon fødes. Forestillingen er gratis. Der er begrænset adgang. Tilmelding nødvendig: https://4forestillingen.nemtilmeld.dk/

 

Fra kl. 12.30 til 14.30

Tøm redskabsrummet, Viadukthallen Filskov

Børn og voksne i alle aldre

Viadukthallen i Filskov inviterer til "tøm redskabsrummet". Her vil der være sjove baner og aktiviteter til enhver aldersgruppe, så kom til nogle sjove timer og giv den gas!

 

Fra kl. 13.00 til kl. 14.00

Badminton, SKIF Badminton, Teglgaardshallen Stenderup Krogager

Fra 6 år

Badminton er for alle - kom og prøv det!

 

Fra kl. 13.00 – 15.00

Badminton, Grindsted Badmintonklub, Hal 3 MAGION Grindsted

For alle aldre

Prøv badminton med klubbens trænere, få inspiration til at starte med badminton og mød nogle fra klubbens udvalg.

 

Fra kl. 13.00 til kl. 15.00

Kids Fun, Vestermarkskirkens Børn og Unge, Grindsted

Fra 0 - 16 år

Kom og prøv alle aktiviteter for børn. Legestue, Børneklub, Gokart og Rizky. Du kan også prøve nogle af vores aktiviteter fra Kids Fun Night. Der vil være mulighed for at købe lidt at spise og drikke.

 

Fra kl. 14.00 til 15.00

Cirkeltræning, SKIF Motion, Teglgaardshallen Stenderup Krogager

Fra 15 år

Cirkeltræning består af simple basis øvelser som laves i intervaller mellem 30 sek./1 min. ad gangen. Fokus er på at få styrket hele kroppen og få pulsen op. Alle kan være med uanset udgangspunkt – øvelsernes justeres så de passer til dig og dit niveau.

 

Fra kl. 14.30 til 16.00

Ternet Ninja 2, 4forestillingen, Teatersalen, Billund Centret

Fra 10 år

Skurken Philip Eberfrø bliver løsladt fra det thailanske fængsel. Aske og den ternede ninja må finde en måde at fange ham på, før han slipper væk. Aske, dukken og hele familien rejser til Thailand, hvor et stort eventyr - og Onkel Stewart - venter. Forestillingen er gratis. Der er begrænset adgang. Tilmelding nødvendig: https://4forestillingen.nemtilmeld.dk/