Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

7. juni: Sundhed

Når temaet er mål 3 og sundhed handler det bl.a. om cyklen og om andre sunde vaner, som er gode for dig, for din by, for miljøet og for verden. Det kommer til at handle om sund livstil, sundt familieliv, sunde miljøer, sunde byer - kort sagt: Sundhed for alle.

Vores generelle sundhedstilstand er blevet markant bedre gennem tiden, den gennemsnitlige levealder bliver længere og længere, men nye sundhedsmæssige udfordringer tiltager i takt med vores livsstil, luftforureningen i byer m.m., herunder bl.a. diabetes, overvægt, lungekræft og lignende.

Verdensmål 3 handler om, at mennesker i alle aldre, i alle lande skal sikres et GODT HELBRED.

Lokalt kan vi bidrage til at løse det globale problem ved fx at cykle noget mere.

I Danmark er vi en CYKELNATION, og det er godt for både folkesundheden og for miljøet.

Cyklen har mange fordele: bl.a. er den SUND - man får både MOTION og FRISK LUFT, hvilket er sundt for både fysikken og psyken; den er CO2-NEUTRAL og forurener ikke miljøet OG man har ikke brug for en parkeringsplads i byen.

Når temadagen om SUNDHED FOR ALLE kommer på programmet i hele Danmark, handler det bl.a. om CYKLEN og om andre SUNDE VANER, som på samme måde, både er gode for dig og for din by, for miljøet og for verden.

Det kommer til at handle om SUND KOST, SUND LIVSSTIL, SUNDT FAMILIELIV, SUNDE MILJØER, SUNDE BYER – kort sagt: SUNDHED FOR ALLE.

Mød Jesper Skibby

Jesper Skibby besøger både Billund og Grindsted d. 7. juni. Jesper Skibby er kendt som den glade dreng, der virkelig kunne køre på cykel. Han var i 90’erne en af Danmarks største cykelhelte og har kørt Tour de France hele 11 gange, hvilket ingen anden dansker kan matche. Ydermere er han den eneste dansker, som har vundet en etape i verdens tre største etapeløb: Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta España. Jesper Skibby holder et inspirerende foredrag for at få flere cykler på gaden igen. 

Oplev Jesper Skibby på Byens Plads i Billund kl. 14.00 og på Centertorvet i Grindsted kl. 15.00.

 

Verdensmålene lokalt 

Når temaet er sundhed, kan du møde lokale frivillige og medarbejdere fra Billund Kommune, som vil præsentere nogle af de mange sundheds tilbud i Billund Kommune. I Grindsted kan du bl.a. møde ’Idræt om dagen’, ’Tour de pedal’, Headspace, Apoteket, Grindsted Cykelmotion, ’Cykling uden alder’, Bedre Psykiatri, Billund Kommunes Træningsenhed og rygestopindsats. Besøgende kan bl.a. få målt deres fedtprocent, konkurrere i reaktionsevne og hurtighed eller tage et spil stigegolf. 

Alle, der kommer på cykel, deltager i en lodtrækning om gavekort til to af vores lokale cykelhandlere.