Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

tilskud til debatskabende aktiviteter og fleksible tilrettelæggelsesformer

Her kan du læse mere om, hvor meget din aftenskole kan få tilskud, om reglerne for debatskabende aktiviteter og fleksible tilrettelæggelsesformer. Det er også her på siden du finder afregningsskema for 10% puljen.

Hvor meget kan vores aftenskole få i tilskud?

Den beløbsramme, der er til rådighed til tilskud til undervisning, studiekredse og foredrag, fordeles mellem de ansøgende foreninger på grundlag af de af aftenskolens maksimale løntilskud, i henhold til det sidste aflagte regnskab.

Tilskud til undervisning, studiekredse og foredrag kan maksimalt beregnes på baggrund af 1/3 af afholdte lønudgifter.

Ved undervisning af handicappede i relation til et konkret emne, hvor der forudsættes en særlig indsats fra læreren som gør, at der kun kan undervises få på holdet, ydes et supplerende tilskud, således at tilskuddet maks. kan beregnes på baggrund af 8/9 af afholdte udgifter.

Tilskud til instrumentalundervisning kan maksimalt beregnes på baggrund af 5/7 af afholdte lønudgifter.

For at opnå forhøjet tilskud til instrumentalundervisning og handicapundervisning må holdet max. have syv deltagere.

Ved blandede hold (undervisning af handicappede og ikke-handicappede sammen) fordeles tilskuddet forholdsmæssigt mellem undervisning til 1/3 tilskud og undervisning af handicappede i relation til et konkret emne til 8/9 tilskud.

Et foredragshonorar kan højst indgå i regnskabet med et beløb svarende til lønnen for 6 undervisningstimer.

Debatskabende aktiviteter

Foreningen skal afsætte 10 % af det beløb, der er givet i tilskudstilsagn, til debatskabende aktiviteter.

De debatskabende aktiviteter kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn.

Debatskabende aktiviteter skal annonceres offentligt og arrangementerne skal være åbne for alle. De emner der indgår i de debatskabende aktiviteter skal være væsentlige, debatskabende og være af interesse for fællesskabet. Aktiviteterne skal tilbydes, så der i arrangementet foregår en debat, der inddrager deltagerne aktivt. Debatten skal være en væsentlig og naturlig del af arrangementet.

Det er ikke en betingelse, at der er knyttet deltagerbetaling til debatskabende aktiviteter, men hvis det er tilfældet, skal et eventuelt overskud opstået i forbindelse hermed bruges inden for folkeoplysningslovens område.

Der skal afleveres særskilt regnskab med bilag senest den 1. april det efterfølgende år sammen med regnskabet.

Såfremt de 10 % ikke benyttes, skal beløbet tilbagebetales ved regnskabsafslutningen den 1. marts det efterfølgende år.

Afregningsskema for 10 % puljen

Fleksible tilrettelæggelsesformer

Kommunalt tilskud anvendt på fleksible tilrettelæggelsesformer kan højst udgøre 40 % af tilskudstilsagnet til undervisning (36 % af det samlede tilskudstilsagn).

Undervisningen skal klart adskille sig fra den traditionelle aftenskoleundervisning.

Undervisningen skal foregå på hold, hvor deltagerne er registreret. Alle skal kunne tilmelde sig holdene og der skal være deltagerbetaling.

Tilskuddet kan bruges til: Løn, lederhonorar, udgifter til etablering af internetadgang til undervisere på hold indenfor: Fjernundervisning, undervisningsmateriale af ikke-blivende værdi, annoncering, lokaleudgifter.

Tilskudsbrøken er 1/3.