Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Tilskud til strategisk udvikling

Som aftenskole kan du søge om tilskud til udviklende strategiske tiltag. Det kan eksempelvis være tilskud til et strategisk tiltag som nye samarbejder, bestyrelsesudvikling eller andre udviklende tiltag.

Hvem kan få tilskud?

Aftenskoler, folkeoplysende foreninger, ikke organiserede foreninger og kultur- og fritidsaktøre - hvor der ikke er tale om kommerciel virksomhed.

Kriterier

Der kan søges om tilskud én gang pr. projekt. 

Ansøgningen skal indeholde:

  • En  beskrivelse af det, du søger om tilskud til
  • Hvornår det forventes igangsat og afsluttet
  • En beskrivelse af projektet og formålet med det
  • Et budget med specifikationer af udgiftsposter og hvilket beløb, der søges om. En evt. medfinansiering og frivillige timer kan fremgå af budgettet (frivillige timer sættes til 100 kr. pr.  time). 

Nederst på siden finder du et link til puljens ansøgningsskema.

Hvad kan du få tilskud til?

Udvikling af nye initiativer, strategier, ideer, projekter eller andre udviklende tiltag. 

Der kan søge om tilskud til:

  • Nyt tiltag med et folkeoplysende formål
  • Nye initiativer, der etableres i regi af et nyt samarbejde eller partnerskab
  • Konsulenthonorar
  • Sammenlægning af aftenskoler
  • Optimering til smarte løsninger
  • Opstart (kick-off event, markedsføring mm.)
  • Særligt udstyr til nye aktiviteter

Hvad kan du ikke få tilskud til?

  • Almindelig ordinær drift, initiativer eller investeringer, der kan relateres til almindelig drift
  • Der ydes ikke tilskud til lokaleleje
  • Initiativer der allerede er gennemført.

Hvordan behandles ansøgningen?

Ansøgningerne behandles i Kultur- og Fritidsrådet. Efter behandlingen får du et brev i din forenings e-boks, der fortæller, om rådet har givet afslag eller tilsagn på din ansøgning.  

Hvornår får du tilskuddet?

Et tilskud vil blive udbetalt, når vi har fået dokumentation for den eller de afholdte udgifter. Pengene udbetales via din aftenskoles CVR-nummer, som skal oplyses i ansøgningen.

Tilskuddet er gældende i det år det bevilges. Hvis du overskrider tidsfristen, bliver tilskuddet annulleret. Du kan søge om at få tilskuddet overført til det følgende år. 

Regnskab – hvordan og hvornår?

Når udgifterne er afholdt fremsendes kvitteringer for afholdte udgifter på mailen herunder, sammen med et samlet regnskab for projektet, du har fået tilskud til senest 2 mdr. efter arbejdet er færdiggjort.  

Kultur og Fritid: kulturfritid.tilskud@billund.dk

Frister? 

Puljen har 4 ansøgningsrunder, der er tilpasset Kultur- og Fritidsrådets møder. Fristerne for ansøgning er:

  • 1. marts (behandles 18. marts)
  • 15. april (behandles 6. maj)
  • 1. august (bahndles 28. august)
  • 15. november (behandles 5. december)

Her kan du søge om støtte til strategisk udvikling.