Udviklingspuljen kan søges af alle kultur- og fritidsaktører, så længe ansøger ikke er en kommerciel virksomhed. Der er ca. 95.000 kr. i puljen.
Puljen kan søges løbende og du kan søge om tilskud til
- fysisk udvikling som mindre renoveringer, istandsættelser, indkøb af nyt materiel, bæredygtige tiltag som energioptimering eller kloge kvadratmeter mm.
- strategisk udvikling i form af strategiske tiltag, ideer, projekter, nye samarbejder eller andre udviklende tiltag, der kan komme Billund Kommunes borgere til gode og styrke kultur- og fritidslivet.
Der kan kun søges om tilskud én gang pr. projekt.