Krigen i Ukraine
Her på siden finder du information til dig, der gerne vil hjælpe, og til ukrainere, der kommer til Danmark. Hvis du har input, forslag eller spørgsmål, kan du kontakte os på ukraine@billund.dk.
For dig, der er flygtet til Danmark fra Ukraine:
Udlændingestyrelsen har oprettet en hjemmeside med information til ukrainske statsborgere, der ankommer til Danmark.
Her kan du blandt andet læse om den nye særlov, visumregler og boligmuligheder
For dig, der bor i Danmark:
Region Syddanmarks psykiatriske akutmodtagelse har oprettet en døgnåben hotline, som tilbyder akut krisehjælp til borgere i Region Syddanmark, der har ukrainsk statsborgerskab eller på anden måde har en tilknytning til Ukraine.
Hotlinen kan kontaktes på telefon 99445060
For dig, der gerne vil i arbejde
Vi har oprettet en jobbørs med oversigt over ledige job.
Hvis du vil vide mere, så kontakt Virksomhedsservice på hhk@billund.dk eller på telefon 7972 7354
For dig, der gerne vil ansætte ukrainere
Udlændinge - og Integrationsministeriet har meddelt, at flygtninge fra Ukraine kan få arbejde, allerede når de har har søgt om opholdstilladelse og har fået optaget fingeraftryk og personfotografi.
Der er en række uafklarede spørgsmål ved disse ansættelser, som vi i landets kommuner afventer svar på, eksempelvis hvordan lønudbetaling skal håndteres uden bankkonti.
For dig, der vil hjælpe ukrainere, der flygter til Danmark:
Vi tager imod henvendelser fra borgere, der gerne vil stille en bolig til rådighed for flygtninge eller tilbyde tolkebistand.
Hvis du vil hjælpe så skriv til os på ukraine@billund.dk
Ønsker du at støtte med donationer, tøj eller andre ting, skal du henvende dig til de etablerede nødhjælpsorganisationer som Røde Kors eller Dansk Flygtningehjælp.
For dig, der frivilligt giver husly til ukrainske flygtninge:
Giver du husly til ukrainske flygtninge, kan søge tilskud til kost og logi hos Billund Kommune. Det er dig, som vært, som skal søge tilbuddet, og tilskuddet bliver udbetalt til dig som vært. Vi kan yde tilskud, indtil der er givet midlertidig opholdstilladelse.
For at søge skal du møde op i informationen på rådhuset og medbringe et kopi af dine ukrainske flygtninges pas.
For foreninger, der søger støtte til flygtninge:
Som forening er der forskellige muligheder for at få støtte til fritidsaktiviteter (for eksempel støtte til kontingent, beklædning/udstyr med mere) til ukrainske flygtninge.
DGI's foreninger kan søge her
DIFs foreninger kan søge her
Pulje ved Børnesagen til fritidsaktiviteter
Dansk Flygtningehjælp har en pulje til kontigentstøtte
Billund Kommunes pulje til kontingent og udstyr
For dig, der søger flere informationer om krigen i Ukraine:
De nationale myndigheder har oprettet en fælles hjemmeside med information om konsekvenser og danske initiativer som følge af krigen i Ukraine.
Her kan du blandt andet læse om energipriser, sanktioner, beredskabet, støtte til Ukraine, og hvordan du taler med dit barn om krigen