Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

FlexUng

Er du i besiddelse af et Ungdomskort? Hvis ja, så kan du rejse med Flextur til halv pris – kaldet FlexUng – i Billund Kommune.

Hvordan kan jeg gøre brug af ordningen?

For at kunne drage fordel af FlexUng skal du visiteres til ordningen og derfor sende din ansøgning til os. Hav dit NemID ved hånden, da du får brug for det.

Vi skal bruge følgende oplysninger fra dig for at behandle din ansøgning:

  • Fulde navn
  • Adresse
  • CPR-nummer
  • Mobiltelefonnummer
  • Udløbsdato for Ungdomskort
  • Kopi af Ungdomskort (vedhæft et foto heraf)
  • Uddannelsessted, hvis dit ungdomskort er udstedt i forbindelse med din uddannelse

Læs om bestilling, takster med mere her

Find de generelle vilkår for FlexUng på Sydtrafik.dk.

Hvornår er jeg visiteret til FlexUng?

Du er visiteret til ordningen, når du modtager en mail fra os, hvoraf det tydeligt fremgår, at din ansøgning er godkendt. Du må forvente et par dages sagsbehandlingstid.

Hvordan bestiller jeg en FlexUng-tur?

Du kan bestille en FlexUng-tur på følgende tre måder:

  1. Via Sydtrafiks hjemmeside
  2. Ved at ringe til Flextrafik på telefonnummer 76 60 86 08. - Der er vigtigt, at du oplyser, at du vil bestille en FlexUng-kørsel samt dit CPR-nummer.
  3. Via appen 'Flextrafik' - download den via linket under 'Nyttige links' her på siden.

Vær opmærksom på, at ordningen kun kan benyttes inden for kommunegrænsen.

Nyttige links:

Hent appen "Flextrafik" i App Store og Google Play og bestil FlexUng fra din smartphone.