Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Handicapbil

Du kan få støtte til køb af en handicapegnet bil hvis

  • du har en nedsat funktionsevne, der i væsentlig grad vanskeliggør dine muligheder for at fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse eller i øvrigt i væsentlig grad forringer din evne til at færdes
  • du har et betydeligt kørselsbehov, der bedst løses i egen bil.

Kommunen vil vurdere din ansøgning ud fra et samlet billede af dit helbred, dine sociale forhold og din evne til at færdes, fx din gangdistance. I forbindelse med vurderingen vil der blive set på, om dit kørselsbehov kan dækkes bedre på anden vis fx via af handicapkørsel.
du opfylder betingelserne for støtte til køb af bil, yder kommunen et lån, svarende til billigst egnede bil-løsning og tilskud til nødvendig særlig indretning.

Du kan

  • låne rentefrit, og som udgangspunkt skal halvdelen afdrages over 6 år (72 mdr.), mens resten bliver nedskrevet over samme periode. Beregningen er afhængig af dine indtægtsforhold
  • få tilskud til indretninger, der eventuelt skal monteres i bilen, eksempelvis specialsæde, flytning af pedaler, kran eller lift, fastspænding af kørestol mv. Tilskud til automatgear ydes med et fast tilskud.
  • blive fritaget for at betale grøn ejerafgift eller vægtafgift på bilen (bortset fra udligningsafgift på en dieselbil).

Du skal selv betale de sædvanlige driftsudgifter på din bil (brændstof, værkstedsbesøg, forsikringer mv.).


Du vil dog – efter ansøgning – kunne få hjælp til reparation af de særlige indretninger, som bilen er udstyret med.

 

Ansøgning om støtte til bil

Ansøg om støtte til bil

Hvis du har varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, kan du søge kommunen om støtte til en bil.

Din funktionsnedsættelse skal være af en så væsentlig grad, at du er afhængig af en bil for at:

  • opnå eller fastholde et arbejde
  • gennemføre en uddannelse
  • deltage i aktiviteter

Kommunen vil vurdere din ansøgning ud fra en samlet vurdering af dit helbred, dine sociale forhold og din evne til at færdes, fx din gangdistance. Desuden vil kommunen vurdere, om dit transportbehov kan dækkes bedre på anden vis, fx individuel handicapkørsel.

Støtten bliver givet som et rentefrit lån inden for en ramme på 183.000 kr. (2017). Hvis din nedsatte funktionsevne gør, at det er nødvendigt at købe en større bil, end det almindelige lån dækker, kan du søge om et ekstra rente- og afdragsfrit tillægslån, som svarer til den dyrere bil.

Du kan også søge om tilskud til automatgear, som kan gives, hvis:

  • bilen er under et år gammel
  • bilen er indrettet med automatgear fra fabrikken.

Tilskuddet til automatgear er på maksimalt 25.397 kr. (2017).

Dine økonomiske forhold har ikke betydning for, om du kan få støtte til køb af en bil eller for lånets størrelse. Men dine økonomiske forhold har betydning for, hvor stor en del af lånet, du skal tilbagebetale. Støtten er skattefri.

Du søger om støtte til bil i kommunen.

Du kan læse mere om støtte til bil hos Den Uvildige Konsulentordning for Handicappede, DUKH.

Bil til forældre og plejeforældre

Forældre og plejeforældre til et barn med handicap kan også søge om støtte til køb af en bil grundet barnets handicap. Forældrene/plejeforældrene kan søge støtte til bil på vegne af barnet, men det er barnet, der skal fremstå som ansøger. Derfor er det også barnets funktionsevne, kørselsbehov mv., der er afgørende for, om I kan få støtte til køb af en bil.

På Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside og i guiden fra Den Uvildige Konsulentordning for Handicappede - DUKH - kan du læse om reglerne for støtte til bil.

Ansøg om parkeringskort for personer med handicap

Personer med nedsat funktionsevne og kort gangdistance kan købe et handicapparkeringskort. Det giver mulighed for at parkere på et offentligt område i længere tid og flere steder, end andre bilister må. På private parkeringspladser, fx ved et indkøbscenter, gælder andre regler.

Parkeringskortet er personligt og udstedes til såvel børn som voksne med handicap. Kortet skal ligge synligt i forruden på bilen.

Ansøgning

Du skal bruge et særligt ansøgningsskema, som du kan hente på Danske Handicaporganisationers hjemmeside. Du selv, samt din egen læge eller en hospitalslæge, skal udfylde skemaet og sende det med et foto til Danske Handicaporganisationer. På baggrund af din ansøgning afgør Danske Handicaporganisationers Brugerservice, om du kan købe et parkeringskort.

Et parkeringskortet er gyldigt i ti år, hvis din eller dit barns funktionsevne ikke forbedres væsentligt. Læs mere og se priser på Danske Handicaporganisationers hjemmeside.

Klage

Du kan inden fire uger efter afgørelsen klage til Rigspolitichefen.

Kørestole, elscootere og trehjulede knallerter

Hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap, som gør det svært eller umuligt for dig at færdes, kan du søge om at låne en kørestol, en eldreven kørestol, en trehjulet knallert eller lignende hos kommunen. Du kan naturligvis også selv købe dit transportmiddel hos en forhandler.

Kørekort ikke nødvendigt

Som almindelig kørestolsbruger betragtes du i færdselsloven som gående. Elscootere, elcykler og elkørestole betragtes som cykler. Du behøver ikke et kørekort, hvis du kører under 30 km/t.

  • Hvis du kører under 6 km/t, betragtes du som fodgænger og må køre på fortovet.
  • Hvis du kører over 6 km/t, betragtes du som cyklist og skal køre på cykelstien og kørebanen. Husk lys, når det er mørkt, diset eller tåget.

På borger.dk kan du læse mere om at søge støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder.

Hvis du vil klage

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet(DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.

Du kan søge aktindsigt i dine sager hos kommunen, hos lægen og på hospitalets forskellige afdelinger. Læs mere her på borger.dk om at søge aktindsigt.