Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Kørsel - Til Læge/speciallæge

Som udgangspunkt skal du selv sørge for transport til og fra læge/speciallæge, men i særlige tilfælde kan du få hjælp

I Billund Kommune vurderer/visiterer personalet ved Sundhed, om du på grund af helbredsmæssige årsager kan få gratis kørsel, benytte Flextur eller andre transportmuligheder. Hvis du ringer, vil du skulle svare på en del spørgsmål til brug for vurderingen.

Du skal ringe senest 2 timer før, du skal hentes, og tidligst 14 dage før og have følgende oplysninger klar:

  • Dit personnummer
  • Den adresse du ønskes hentet på, og adressen du ønskes kørt hen til
  • Tidspunkt for hvornår du skal være ved lægen og hentes igen
  • Skal du have hjælpemidler med skal dette oplyses.

Væn dig til at spørge lægen om, hvor lang tid undersøgelsen varer.


Taxa kan komme lidt tidligere

Du skal være klar fra 5 minutter før den oplyste tid.


Taxa kan komme lidt senere

Du skal holde dig klar op til 15 minutter efter den oplyste tid.

Du kan ankomme til bestemmelsesstedet før din planlagte tid, men det bliver højst 30 minutter før.

Få ydereligere oplysninger i folderen "Visiterede kørselsordninger i Billund Kommune" - gældende pr. 1. august 2013

Ansøgning om befordringsgodtgørelse til læge/speciallæge

Kvalitetsstandard for kørsel til læge og speciallæge

Hvem kan få gratis transport?

I nogle tilfælde kan du få arrangeret transport eller få betalt dine udgifter til transport til læge, speciallæge, sygehus eller genoptræning.

Dine muligheder for at få gratis transport afhænger af, om du skal til læge, speciallæge, sygehus eller genoptræning.

Transport til praktiserende læge eller praktiserende speciallæge

Du kan få transport eller få udgifterne til transport betalt, hvis du er i sikringsgruppe 1*, og opfylder et eller flere af disse krav:

  • din tilstand kræver transport med ambulance eller sygekøretøj til akut skadebehandling, eller
  • du skal til speciallæge, som er mere end 50 km fra, hvor du bor, eller
  • du er pensionist.

*Sikringsgruppe 1 er:

  • tilmeldt en bestemt læge
  • skal have henvisning til speciallæger
Transport til sygehus

Du kan få transport eller udgifterne til transport betalt, hvis:

  • din tilstand kræver transport med ambulance eller sygekøretøj, eller
  • du bor mere end 50 km. fra sygehuset, eller
  • du er pensionist, eller
  • du ikke er i stand til at tage med offentlige transportmidler, og
  • du er indlagt på sygehuset, men skal hjem midlertidigt, eller
  • du skal til videre ambulant behandling på sygehuset.
Transport til genoptræning efter indlæggelse

Hvis du har været indlagt på sygehus og har fået en genoptræningsplan, kan du få transporten eller få udgifterne til transport til genoptræning betalt, hvis:

  • du bor mere end 50 km. fra genoptræningsstedet, eller
  • du er pensionist, eller
  • du ikke er i stand til at køre selv eller tage med offentlige transportmidler.
Pris for turen

Det gælder for alle ture, at:

  • turen skal koste mere end 60 kr. tur/retur for ikke-pensionister og mere end 25 kr. tur/retur for pensionister (2017)
  • du kan få betalt det, turen koster med det billigste transportmiddel, du har mulighed for at bruge
  • du kan få transport til/betalt det, turen koster til din egen læge eller den nærmeste speciallæge, hvor du kan få behandling, til det sygehus, du er henvist til efter regionens visitationskriterier, eller til det genoptræningssted, du er henvist til efter kommunens visitationsretningslinjer.

Ansøg om kørsel til læge og sygehus

Ved transport til praktiserende læge, speciallæge og genoptræning skal du kontakte kommunen.

Ved transport til sygehus skal du kontakte sygehuset.

Hvis du selv sørger for transport til sygehusbehandling eller genoptræning, skal du først aftale det med sygehuset/kommunen. Når du bagefter søger om at få udgiften refunderet, skal du huske at sende dokumentation med fra lægen, sygehuset eller genoptræningsstedet for, at du har været der.

Regionen afgør, om du får tilbud om transport eller betalt udgifterne til befordring til sygehusbehandling, og kommunen afgør, om du får tilbud om transport eller betalt udgifterne til transport til læge og til genoptræning.

Kan jeg få en ledsager med?

I tilfælde hvor du selv kan få gratis transport, kan du også få dækket transporten for en ledsager hvis:

  • din alder eller dit helbred kræver, at du har en ledsager med, og
  • turen for ledsageren koster mere end 60 kr. tur/retur for ikke-pensionister og mere end 25 kr. tur/retur for pensionister (2017).

Hvis du vil klage

Hvis du har søgt om gratis transport og fået afslag, kan du klage til Styrelsen for Patientsikkerhed senest fire uger efter, at du har modtaget afslaget.

Fra 1. december 2015 skal du klage digitalt.