Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Beskæftigelse

Beskæftigelsen

Arbejde og Aktivitet er fællesbetegnelsen for Billund Kommunes samlede beskæftigelses- og aktivitetstilbud på handicapområdet.

Arbejde og Aktivitet består af et tilbud i byen (Grindsted) og et tilbud på landet (Lindegården), der tilgodeser borgernes behov og interesser.

Grundtanken har et læringsorienteret afsæt, og bygger på at handicapområdet er et område med mulighed og kompetencer både for medarbejdere og borgere.

Linjeorganiseringen

Områdets kerneopgave er overordnet tilrettelagt ud fra fire linjer; Natur, Kreativitet, Service, Produktion, hvor der arbejdes med at:

  1. Træne, afklare og udvikle borgeren i forhold til at komme i Job i Erhverv
  2. Støtte de borgere, der allerede er i Job i Erhverv samt virksomhederne til at fastholde og udvikle borgerne på arbejdspladsen (succesoplevelser)
  3. Skabe værdi for borgerne ved at være et led i produktionskæden både internt og i samspil med det øvrige arbejdsmarked
  4. Understøtte borgerens trivsel og velfærd, udvikle personlige færdigheder og gode relationer
  5. Gøre borgerne så selvhjulpne som muligt

 

Alle 4 linjer indeholder både § 103 og § 104 – og arbejdsopgaverne/ aktiviteterne tilpasses borgergruppen. Uanset hvilken linje, så er der opgaver, som passer til mestringsniveau og skaber læring.

Borgerne vælger sig ind på en af linjerne ved en MUS samtale og ud fra deres ønsker og interesser. Valg af linje sætter retning for arbejdet med udvikling af borgerens kompetencer og opnå indsatsmålene.

Formålet med linjeorganiseringen er, at fremme den enkelte mulighed for at klare sig selv, for at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Endvidere at give borgeren:

  • Større fleksibilitet
  • Øgede muligheder for at følge individuelle interesser
  • Et øget fokus på at udvikle kompetencer