Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Ansøgning til udviklingspuljen

Udviklingspuljen er til støtte for udvikling af nye aktiviteter, som har et folkeoplysende sigte.

Hvem kan søge?

Godkendte folkeoplysende foreninger og selvorganiserede grupper, samt foreninger under opstart, som ønsker at blive godkendt som folkeoplysende foreninger.

Hvad kan der søges til?

Opstart af nye foreninger (max. 2.000 kr.).

Aktiviteter, der etableres i samarbejde mellem foreninger og mellem foreninger og andre.

Initiativer for særlige målgrupper, f.eks. nydanskere, handicappede.

Medfinansiering ved indkøb af materialer og særligt udstyr til nye aktiviteter.

Hvordan søges der?

Der sendes en skriftlig ansøgning til:

Billund Kommune, Kultur og Fritid, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, eller til gbs@billund.dk 

Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af den aktivitet der søges om tilskud til, et budgetoverslag for den samlede aktivitet og hvilke beløb der søges om.

Ansøgningsfristen er den 1. april.

Ansøgningens behandling

Ansøgningen behandles af Fritidsrådet, og der meddeles skriftligt svar til ansøger. Beløb udbetales til foreningen eller til den ansvarshavende for projektet.

Efter at aktiviteten er afsluttet, skal den ansvarshavende for aktiviteten fremsende kopi af regnskab for aktiviteten, samt dokumentation for forbrug, senest 1. november. Er det fulde tilskud ikke forbrugt, eller dokumentationen ikke fremsendt rettidigt, kan der ske tilbagebetaling.

Ankemulighed

Beslutninger, der er truffet i Fritidsrådet er endelige og kan ikke ankes til anden instans.