Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Tilskud til lokaleleje i selvejende institutioner

Læs om reglerne for at leje lokaler, haller og sale i kommunens selvejende institutioner.

Hvilke foreninger kan få tilskud?

De foreninger der benytter lokaler (idrætshaller, mødelokaler, skydebaner, billardrum m.m.) i Billund Bad, Lynghallen, Magion, Sdr. Omme Idrætscenter, Stenderup/Krogager Idrætscenter, Teglgaardshallen, Vesterhede Microhal og Viadukthallen får tilskud efter en vægtning i forhold til foreningsmedlemmernes alder oplyst 1. november året før.


Der kan kun ydes tilskud til lokaleleje i selvejende institutioner, hvis der ikke kan stilles et kommunalt lokale til rådighed.

Hvor meget kan min forening få i tilskud?

Foreninger hvis andel af medlemmer over 25 år, udgør over 75 % af foreningens samlede medlemstal, kan få 50% i tilskud.

Foreninger hvis andel af medlemmer over 25 år, udgør mellem 51-74% af foreningens samlede medlemstal kan få 65 % i tilskud.

Foreninger hvis andel af medlemmer over 25 år, udgør maksimalt 50% af foreningens samlede medlemstal kan få 85 % i tilskud.

Hvad kan der ikke ydes tilskud til?

  • Lokaleudgifter i forbindelse med offentlige, entrégivende arrangementer.
  • Lokaleudgifter i forbindelse med arrangementer, hvis formål er afholdelse af spil, f.eks. andespil, bingo og lignende hvori der indgår en økonomisk gevinst for kredsen/foreningen.
  • Udgift til lokaler, hvortil andre samtidig har adgang mod betaling.

Hvordan skal vi betale?

Den Selvejende Institution afregner tilskuddet direkte med Billund Kommune. Det betyder at den faktura foreningen modtager kun lyder på egenbetalingen, tilskuddet er allerede fratrukket fakturaen.

Kan vi få tilskud i alle selvejende institutioner?

Nej. Alle nye haller skal godkendes af Børne- og Kulturudvalget inden der kan ydes driftstilskud til dem. De selvejende institutioner nævnt øverst er alle godkendt i Billund Kommune.

Særligt om mødelokaler i Magion

Som folkeoplysende forening, kan man gratis benytte mødelokaler i Magion.

Information om mødelokaler i Magion

Ankemulighed

Beslutninger, der er truffet i Fritidsrådet er endelige og kan ikke ankes til anden instans.