Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Aktivitetstilskud

Vil din forening søge om tilskud til jeres medlemmer, så kan I søge én gang om året.

Hvem kan søge?

Godkendte folkeoplysende foreninger i Billund Kommune, kan søge tilskud til godkendte folkeoplysende aktiviteter, hvor der er kontingentbetalende aktive medlemmer.

Hvornår skal der søges?

Børne- og Kulturforvaltningen skal have modtaget ansøgningen senest 1. november.  Opgørelsen af medlemmer skal ske på den samme dato hvert år, datoen skal fremgå af ansøgningsskemaet.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristen medtages ikke.

Ansøgningsskema

Ansøgningsskema til ansøgning om aktivitetstilskud

   

Vejledning til ansøgning om aktivitetstilskud

Hvilke aktiviteter kan der søges tilskud til?

Der kan søges tilskud til de af Fritidsrådets godkendte aktiviteter, hvor der er knyttet deltagerbetaling til.

Dvs. at for, at der kan søges tilskud til et medlem skal:

  • aktiviteten være godkendt af Fritidsrådet.
  • medlemmet skal være aktiv i foreningen.
  • medlemmet skal betale kontingent i foreningen.

Hvornår er et medlem aktivt?

Et foreningsmedlem er aktivt, når vedkommende deltager i foreningens aktiviteter over året. Hvis et medlem har betalt kontingent men ikke deltager i aktiviteten må vedkommende ikke tælles med.

Kan vi i foreningen få optaget nye aktiviteter?

Hvis foreningen har en ide til en ny aktivitet I vil dyrke i foreningen, skal der søges Fritidsrådet om godkendelse. Fritidsrådet godkender nye aktiviteter to gange årligt: 1. april og 1. november.

Puljen til aktivitetstilskud

Hvert år afsættes et beløb til fordeling mellem de foreninger der søger om aktivitetstilskud. Hvor meget foreningerne får udbetalt afhænger derfor af puljens størrelse og foreningernes medlemssammensætning.

Efter ansøgningsfristen fordeles puljen og der foretages stikprøvekontrol.

Stikprøvekontrol

Børne- og Kulturforvaltningen fortager inden udbetaling af aktivitetstilskud stikprøvekontrol i foreningernes medlemskartoteker. Foreningen har pligt til at fremsende kopi af foreningens medlemslister der ligger til grund for ansøgningen, hvis forvaltningen beder om det.

Hvis der er uoverensstemmelser mellem ansøgningen og medlemslisterne kan der blive tale om en reduktion af tilskud i forhold til ansøgningen.

Ankemulighed

Beslutninger, der er truffet i Fritidsrådet er endelige og kan ikke ankes til anden instans.