Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Hvem er min skorstensfejer?

Fejning af din skorsten er lovpligtig. Kommunen indgår aftale med en skorstensfejer, der som udgangspunkt er din skorstensfejer, men du kan selv vælge en anden. Her kan du læse, hvem der er din skorstensfejer, og hvordan du evt. kan vælge en anden.

Hvem er min skorstensfejer?

Skorstensfejerarbejdet skal udføres af faglærte personer, der har bestået skorstensfejerfagets svendeprøve, mesterskole eller anden tilsvarende uddannelse.

Billund Kommune entrerer med skorstensfejermester:

Martin Lund
Nymarksvej 13
7200 Grindsted

Tlf. 20 45 00 95
Mail billund@skorstensfejeren.dk 

Hvordan skifter jeg skorstensfejer?

Hvis en du ønsker en anden skorstensfejer end den kommunen stiller til rådighed, skal du oplyse dette til den skorstensfejer, som kommunen har en aftale med. Samtidig skal kommunen have nogle oplysninger i forhold til ændring af skorstensfejer, da opkrævning af gebyr så ikke længere foregår via ejendomsskat opkrævningen.

Der er lavet et skema, hvor man i en arbejdsgang kan udfylde en blanket, der indeholder de ønskede oplysninger. Blanketten sendes til din nuværende skorstensfejer med kopi til Teknisk Forvaltning, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted eller på mail: kommunen@billund.dk.

Uanset om man vælger at bruge blanket skal kommunen have skriftlig besked med en række oplysninger i forhold til skorstensfejerskifte. Din ejendom vil herefter ikke blive opkrævet skorstensfejerbidrag i forbindelse med ejendomsskatteopkrævningen. I stedet skal du afregne direkte med den valgte skorstensfejer - uden om kommunen.   

BEMÆRK: Der er oplysninger som kan opfattes som personfølsomme oplysninger i skemaet (konto nr. m.m.), så hvis du sender skemaet ind pr. mail til Billund Kommune, bør du bruge din digitale postkasse på www.borger.dk, da der ellers ikke er tale om en sikker forbindelse.

Du skal være opmærksom på, at når du skifter skorstensfejermester/skorstensfejer, skal du selv aftale med den valgte skorstensfejer, hvordan gebyret afregnes. 

Blanket til skorstensfejerskifte - Blanketten kan desværre ikke udfyldes elektronisk. Du skal derfor udskrive og udfylde den i hånden. Der arbejdes på en elektronisk løsning.